RSS

BREAKING NEWS

A380 reddet - Emirates bestiller 36 fly mere

Af Kenneth Karskov // Emirates køber 20 nye dobbeltdækkerfly og får en option på yderligere 16 eksemplarer af verdens største passagerfly, og dermed kan Airbus holde gang i produktionen af det enorme fly frem til 2029. Der er et nærmest symbiotisk forhold …

Det vrimler med nye USA ruter - og nu kommer tre mere...!

Af Kenneth Karskov // Icelandair har allerede to nye amerikanske destinationer på tapetet i 2018 - Dallas og Cleveland - men nu tilføjer selskabet yderligere tre byer i USA til deres rutenetværk. To af de nye destinationer har Icelandair tidligere fløjet t…

Fra i dag: Større morgenfly til København

Af Kenneth Karskov // Nu kommer der endelig flere sæder på eftertragtede morgenafgang ud af Midtjylland. Flyselskabet DAT har i den seneste tid haft så gode bookingtal på eftertragtede afgange om morgenen fra Midtjyllands Lufthavn til København, så selskabet …

  • 1
  • 2
  • 3

Cimber Sterling indfører bagagegebyr

  • Written by:

I ly af natten kom nyheden fra Cimber Sterling: Nu kommer kuffertgebyret!

Det synes nærmest logisk, at dette skridt måtte komme fra Cimber Sterling, som er presset i lavprismarkedet, hvor alle konkurrenterne opkræver penge for bagage. Samtidig stopper den gratis servering af kaffe/the og et styk chokolade samt en gratis avis. På indenrigsruterne lukkes der helt ned for servicen, mens det på udenrigsflyvningerne bliver muligt at købe noget at spise og drikke ombord.

Det blev pudsigt nok offentliggjort samme dag som SAS skulle offentliggøre et mareridts-regnskab. Så mens storebror stjal al opmærksomheden, så dumpede Cimber Sterling lige en dårlig nyhed til pressen, som var travlt optaget af SAS’ katastrofale regnskab. Så de slap uden en kaskade af negative historier, og skal vi snakke spin, så var det godt set af Cimber Sterling!

Humlen er, at nu forsvinder et af Skandinaviens bedste Economy produkter fra luften. Som passager er det en trist udvikling, for jeg altid har nydt Cimber Sterlings service og deres no-nonsense holdning til, hvad en flybillet indeholder: Bagage  inkluderet, gebyrfri booking og et minimum af service i luften med i prisen.

Når det alligevel ikke er så overraskende, at Cimber Sterling nu vender rundt på en tallerken og indfører betaling for forplejningen ombord samt et gebyr på 50 kroner for en kuffert, så er det fordi, at konkurrenterne længe har kørt denne politik. Cimber Sterling regner da også med at skovle mange millioner ind på denne konto i løbet af de næste par år.

Et sted mellem 25 og 35 millioner forventes at komme ind på denne konto i regnskabsåret 2010/2011. Det fortæller jo også, at forklaringen fra Cimber Sterling CEO Jacob Krogsgaard omkring gebyrerne – “Hvis du ikke har noget bagage, så er det ikke rimeligt, at du betaler for dem, der har bagage
med” – nok ikke skal tages for pålydende. For det første kunne man jo starte med at stille spørgsmålet, om de så har taget folk uden bagage ved næsen i de seneste 50 år? For det andet, kan man undre sig over, at sådan et gebyr giver en betydeligt millionoverskud, hvis bare det skal udligne forholdet mellem dem som rejser med og uden bagage.

Nej, det handler om at få penge i kassen. Ved at splitte prisudregningen ud i atomer, så kan man få prisen til at se billig ud, og samtidig tjene fornuftigt på det. Kun på den måde kan de matche de billige tilbud fra konkurrenten Norwegian.

Cimber Sterling har nemlig lært, at der er tre ting forbrugerne går op i når de skal vælge, hvem de vil flyve med:

Pris, pris og pris.

Så derfor er det ikke overraskende. Det er til gengæld drønærgeligt for forbrugerne, som får endnu sværere ved at sammenligne priserne mellem de enkelte flyselskaber.

1 comment

  1. Emil

    Kufferter kan jeg godt forstå at der indføres gebyr på – men at spare de kop kaffe / the / kildevand som der gives på indenrigs er dumt tror jeg! Hvis deres kaffe er så dyr som det ser ud til, syntes jeg at de skal finde en billigere leverandør!