RSS

BREAKING NEWS

Kan du gætte, hvor vi oftest flyver hen? Her er lufthavnens Top 10...

Af Kenneth Karskov // Hvor tror du vi oftest rejser hen, når vi stiger ombord på flyet i Københavns Lufthavn? Svaret er hverken New York eller Bangkok, men en stor europæisk hovedstad - kan du gætte hvilken? Københavns Lufthavne har offentliggjort listen m…

Qatar dropper USA-romance

Af Kenneth Karskov // Qatar Airways dropper den planlagte investering i American Airlines. Det kommer ovenpå en kølig modtagelse af planerne fra det amerikanske flyselskabs ledelse og medarbejdere. Det var i slutningen af juni at Qatar udtrykte interesse i…

Her er verdens 15 bedste flyselskaber i 2017

Af Kenneth Karskov // Lille spejl på væggen dér, hvem er det bedste flyselskab i verden her? Kåringer findes der mange af i flybranchen, men den årlige World Airline Awards, som analysefirmaet Skytrax står bag, har efterhånden fået status af, at være flybr…

  • 1
  • 2
  • 3

Qantas med verdens længste Boeing 747 rute

  • Written by:

Luftens Konge hed i mange år Boeing 747, men det ændrede sig dramatisk, da Airbus lancerede dobbeltdækkerflyet Airbus 380. Og selvom det er Airbus kæmpen, der stjæler stort set al opmærksomhed, så sker der stadig lidt nyt på 747 fronten.

For det første er Boeing i gang med 747-8 Intercontinental projektet, der skal bringe luftens detroniserede konge tilbage i kapløbet med Airbus 380. Det skal bl.a. ske ved hjælp af nye materiale, nyt cockpit som vil være stort set lig cockpittet i 787 Dreamliner, ny kurvet vinge og naturligvsi forbedret passagerkomfort, baseret på landvindingerne fra udviklingen af Dreamliner’en.

Qantas Boeing 747-400

Verdens længste Boeing 747 rute

For det andet er der stadig en række flyselskaber, der er med til at rykke grænserne for 747’eren – eller “jumbo-jetten”.

15 timer og 25 minutter non-stop

Qantas åbnede i dag verdens længste 747 rute. Turen går fra Sydney til Dallas/Fort Worth International Airport, en strækning på over 13.000 km, som tager 15 timer og 25 minutter at flyve non-stop.

Samtidig lukker Qantas den gamle forbindelse til San Fransisco, som faktisk var den første destination i USA for det australske flyselskab.

Dallas/Fort Worth lufthavnen er en oplagt destination for Qantas, der er med i Oneworld alliancen med bl.a. British Airways, Cathay Pacific og American Airlines. Dallas/Fort Worth tog imod 56 millioner passagerer i 2009, og oplandet er det fjerdestørste og hurtigst voksende storbyområde i USA.

59% af passagererne DFW er desuden transfer passagerer, der fortsætter til andre destinationer, og her kommer Oneworld partneren American Airlines behændigt ind i billedet, for American har sin største hub i netop DFW, og opererer i størrelsesordenen 750 flyvninger til 186 destinationer herfra.