Femstjernet flyselskab i problemer

Jeg har tidligere skrevet begejstret omkring produktet ombord hos det indiske flyselskab Kingfisher Airlines, bl.a. i min test af selskabets Business Class – der  er i absolut verdensklasse – men også i min gennemgang af deres Economy Class.

Kingfisher stifter og indisk playboy, Dr. Vijay Mallya

Produktet ombord er noget af det ypperste jeg har oplevet, og derfor er det trist at læse, at Kingfisher Airlines nu er i økonomiske problemer. Flyselskabet har aldrig givet overskud, men nu er de tvunget til at sætte 15 fly på jorden fordi der mangler penge i kassen, skriver Reuters.

Kingfisher Airlines flåde er dermed skrumpet fra 69 fly i slutningen af 2010 til blot 40 maskiner ét år senere. I samme periode er der barberet 67% af børsværdien af selskabet.

Kingfisher AIrlines står overfor at indtræde i oneworld alliancen senere i år.


Posted

in

by