RSS

BREAKING NEWS

A380 reddet - Emirates bestiller 36 fly mere

Af Kenneth Karskov // Emirates køber 20 nye dobbeltdækkerfly og får en option på yderligere 16 eksemplarer af verdens største passagerfly, og dermed kan Airbus holde gang i produktionen af det enorme fly frem til 2029. Der er et nærmest symbiotisk forhold …

Det vrimler med nye USA ruter - og nu kommer tre mere...!

Af Kenneth Karskov // Icelandair har allerede to nye amerikanske destinationer på tapetet i 2018 - Dallas og Cleveland - men nu tilføjer selskabet yderligere tre byer i USA til deres rutenetværk. To af de nye destinationer har Icelandair tidligere fløjet t…

Fra i dag: Større morgenfly til København

Af Kenneth Karskov // Nu kommer der endelig flere sæder på eftertragtede morgenafgang ud af Midtjylland. Flyselskabet DAT har i den seneste tid haft så gode bookingtal på eftertragtede afgange om morgenen fra Midtjyllands Lufthavn til København, så selskabet …

  • 1
  • 2
  • 3

Flybranchens buzz-words anno 2012

  • Written by:

Der var engang hvor sloganet “4 Engines 4 Longhaul” kunne sælge billetter.

Sloganet kom til verden da Sir Richard Branson lancerede den store fire-motors Airbus 340-600 hos Virgin Atlantic, og skulle stå som modvægt til bl.a. Boeing 777 med kun to motorer.

Baggrunden var, fortalte Virgin bossen, at 18% af passagererne ville gøre alt for at flyve med en maskine med fire motorer.

Hvis nu en af motorerne skulle gå ud, så var det jo rart med fire i alt. Fremfor bare…gys… to!

På motoren: 4 engines 4 long haul

Meget er sket siden. Ikke mindst er brændstofpriserne eksploderet og en A330 brænder 15% mindre brændstof af pr. sæde med sin to motorer end en A340 med tre motorer.

Og dér døde den diskussion.

Ingen vil længere flyve med fire motorer fordi det er for dyrt, og derfor har flyproducenten Airbus da også trukket stikket på A340 produktionen, men vedbliver med at spytte A330 ud i en lind strøm og snart kommer også det splinternye to-motorers langdistancefly Airbus 350

Så i dag slår flyselskaberne helt anderledes takter an. Finnair har netop sendt en pressemeddelelse ud, hvor de bl.a. fortæller om planerne for de næste to år, og det indebærer bl.a. en fornyelse af flåden.

“Finnair bliver blandt de allerførste i Europa med Airbus’ nye tomotorers flagskib A350, som erstatter vores tilbageværende firemotorers Airbus. Fra og med 2014 vil Finnair kun flyve tomotorers til og fra Asien og Nordamerika. Det forstærker vores klimaprofil yderligere takket være mindre udslip og brændstofforbrug”, udtaler Finnairs Danmarkschef, Tomi Maaniemi.

Så anno 2012 er “4 Engines 4 Longhaul” ikke længere god latin. Nu er det ord som “klimaprofil” og “mindre udslip og brændstofforbrug” der sælger billetter.