Bedre “luft-bobler”

Engang i mellem er det befriende at modtage pressemeddelelser, der ikke handler om nye gebyrer i flybranchen eller tiltag der gør oplevelsen i luften endnu billigere (men ikke bedre).

For det er lavprismodellen, der har vind i sejlene i disse år. Jo billigere flybillet, jo bedre. Derfor er det ikke så tit, at flyselskaberne blærer sig med service forbedringer i den helt luksuriøse ende af skalaen.

Men nu har Japan Airlines (JAL) sendt en pressemeddelelse ud om, at det vil gøre det endnu mere dekadent at sidde på de dyre pladser forrest i flyet. Vi taler ikke Business Class, men First Class!

Nyt vinkort hos Japan Airlines med bedre champagne

Her vil JAL fremover serverere endnu dyrere bobler i form af Champagne Salon 1999 – vel at mærke som alternativ for de kunder, der ikke ønsker et glas Dom Perignon Vintage 2003 (en flaske der i en vinhandel i København koster kr. 1.200,-).

JAL sætter trumf på, og konstaterer at de bliver det eneste flyselskab i verden, der serverer Champagne Salon 1999 i luften.

Ak ja! Som fan af både flyvning og Champagne kunne jeg fint nøjes med den ene af de to champagner, men kombinationen tiltaler mig nu også. Hvis bare ikke det var fordi en First Class billet til Asien rask væk koster 50.000 kroner…

Læs mere: JAL Refreshes In-flight Wine and Champagne Selection on International Routes


Posted

in

by