RSS

BREAKING NEWS

Nu kan du betale sædegebyret med bonuspoint

Af Kenneth Karskov // Gratis flybilletter, opgraderinger og hotelværelser. Det er mange muligheder for at bruge bonuspoint, men i takt med at de traditionelle flyselskaber er begyndt at opkræve gebyrer for ting, der tidligere var en del af flybillettens pris,…

Nu kommer der lavprisfly mellem Europa og Indien

Af Kenneth Karskov // Det islandske lavprisselskab WOW air har annonceret, at de vil åbne en rute til den indiske hovedstad Delhi. Dermed tager islændingene hul på en ny æra, hvor det bliver muligt at flyve lavpris til verdens største demokrati. Hidtil har…

Når flyselskaber sponserer fodbold... og det stikker af for dem

Af Kenneth Karskov // I sidste måned kunne Qatar Airways meddele, at de bliver ny sponsor for det italienske fodboldhold AS Roma. Dermed kommer flyselskabets navn på maven af de ikoniske bordeauxrøde trøjer indtil sommeren 2021. AS Roma er et af Italiens s…

  • 1
  • 2
  • 3

Air France giver flymaden et løft

  • Written by:

Air France giver i grunden et rigtigt godt Economy Class – ellers som franskmændene kalder det: “Voyageur” – produkt med gratis mad, vin og spiritus til passagererne på de lange flyvninger. Alligevel vil Air France nu give passagererne muligheden for at opgradere den kulinariske oplevelse ombord.

Air France holder ellers et relativt højt niveau sammenlignet med de fleste andre europæiske selskaber. For hvor mange i flybranchen har skåret helt ind til benet på maden, så bliver der stadig omdelt menukort (ses ellers typisk kun hos de asiatiske selskaber) hos Air France, der er  valgmuligheder til hovedretten (noget som f.eks. SAS har afskaffet) og rigeligt på bakken til at blive mæt.

"BIO" er navnet på den nye økologiske menu

På trods af det er jeg personligt kæmpestor tilhænger af Air Frances snyeste initiativ: A la Carte Menu.

Finere fransk køkken for en merpris

Tanken er, at selvom mad og drikke ombord er gratis og ganske fin, så findes der nogle, der gerne vil betale lidt ekstra for at nyde bedre mad ombord. Så for en merpris på mellem 90 og 210 danske kroner kan du opgradere din mad til finere fransk madlavning.

De fem nye luksusmåltider  er Tradition, BIO (Organic), Une sélection LENÔTRE, Italia og Ocean. På hver deres måde afspejler de bedste fra det franske køkken, men tillader samtidig passageren at foretage et individuelt valg i henhold til hans/hendes preferencer.

Bestiller du et af måltiderne vil det erstatte flyveturens varme hovedmåltid. Flyver du f.eks. til Asien vil du typisk få en større servering først på turen og så morgenmad inden landing. Den sidste servering vil således fortsat være den samme som den resten af flyet får.

Det fine er således, at det nye initiativ ikke tager noget væk fra Economy Class – eller “Voyageur” – produktet som det er nu. Det tilfredsstiller blot de som gerne vil have noget mere og noget bedre, og som er villige til at betale for det.

Tradition - det klassiske franske køkken

Idéen kommer fra KLM

Idéen er ikke helt ny. Søster-selskabet KLM indførte det sidste år som et forsøg, men successen betød, at KLM nu har nu etableret det som et permanent tilbud til deres rejsende med fem forskellige menuer. Hos KLM er valgmulighederne: Hollandsk tradition, japansk fryd, Bella Italia, Naturens favorit og Indonesiske risretter.

Således er det ikke den helt store overraskelse at konceptet nu også kommer hos Air France. Selvom der er mange forskelle på det to selskaber på trods af det fælles ejerskab, så er det helt naturligt at en god idé får lov til at bevæge sig fra det ene til det andet selskab.

En ting er dog, hvad billederne viser. Noget andet er hvordan det ser ud og virker i praksis.

Jeg ville meget gerne have kunnet berette, hvordan konceptet fungerer i virkeligheden, selvom jeg fløj med KLM til Beijing i foråret og havde bestilt en ‘A la Carte menu’, så gik der desværre kludder i det.

Austrian Airlines lancerer samme koncept

Mit måltid var ikke kommet med på flyet, så jeg måtte nøjes med den almindelige mad, og fik efterfølgende refunderet pengene. Det vil altid være risikoen ved denne slags tilbud, at et led i processen svigter. Udover skuffelsen, så afslører eksemplet til gengæld, at det værste der kan ske er, at man må nøjes med den almindelige mad ombord.

Air France og KLM er ikke de eneste selskaber, der tilbyder à la carte service. Austrian Airlines har netop lanceret “DO & CO à la carte” med ni forskellige retter for 15 EUR. Austrian Airlines har generelt et tårnhøjt niveau for catering – måske Europas bedste – men dette initiativ løfter maden til et helt nyt initiativ.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er i målgruppen, og på min næste Economy Class flyvning med enten KLM, Air France eller Austrian skal jeg stensikkert prøve konceptet af.