Hvor er flybranchen på vej hen?

Airbus laver hvert år et “Global Market Forecast”, hvor de kigger ind i fremtiden for luftfarten. Her prøver verdens største flyproducent at at forudse hvordan flytrafikken vil udvikle sig i de kommende tyve år.

Airbus forudser, at passagertrafikken om tyve år vil nå et niveau på to-en-halv gange i dag. Det vil kræver en masse nye fly, helt præcist vurderet til 28.200 maskiner i løbet af de næste tyve år, og det er naturligvis disse tal, som er særligt interessante for Airbus.

Præsentationen rummer en række andre interessante tal og perspektiver for flytrafikken i de kommende år. Især bliver der peget på den voksende middelklasse i lande som Kina og Indien, som vil skabe et øget behov for flytrafik. Airbus forventer en fordobling af middelklassen på verdensplan.

Det er John Leahy, som gennemgår “Airbus Global Market Forecast”. Hvis du ikke er bekendt med John Leahy, så læs den glimrende artikel om en af flybranchens vigtigste personer; manden, som Boeing elsker at hade og som har gjort Airbus til verdens største flyproducent: Selling the sky: the man who made Airbus number one

Opdatering: Materialet er ikke længere tilgængelig


Posted

in

by