Ancillary Revenue: Air France KLM

Af Kenneth Karskov
Første i rækken af flyselskabschefer i artikelserien om “Ancillary revenue – det nye sort i flybranchen” er Air France KLM’s danske landechef. “Ancillary revenue er et nyt, interessant område for os. Vi har ikke givet det meget prioritet indtil men, men vi vil komme til at følge det meget tættere i fremtiden”, siger Vincent Audusseau, Country Manager Air France KLM Denmark. Hvert år flyver 75 millioner passagerer med Air France KLM. En del af disse er danske rejsende, som stiger på et KLM eller Air France fly i enten København, Billund eller Aalborg.

Mere plads, bedre mad og tid til at tænke

“Air France KLM er full-service flyselskaber med mad, drikke, bagage og bonus miles inkluderet i billetten. Når det er sagt, så vil vi på Air France bl.a. tilbyde en række ekstra services for en merpris: Betalte upgrades til Business Class, seat plus (sæder med mere plads, f.eks. ved nødudgangen, red.), a la carte måltider (bedre mad ombord, red) og “time to think”-muligheden (lås prisen på billetten og beslut dig først senere, red.)”, fortæller han. Regnestykket er simpelt. Hver dag bliver det til 2.500 daglige flyvninger til 230 destinationer i 113 lande for Air France KLM gruppen, og hvis bare en lille del af disse mange rejsende hopper på en af disse ekstra muligheder, så kan det hurtigt blive til mange penge.

Ingen tvang

“Det er dog vigtigt at huske på, at vi ikke tvinger disse ekstra tiltag ned over hovedet på folk, som man oplever det hos lavprisselskaberne. Hos Air France KLM er det frivillige tilvalg, som kan gøre rejse mere behagelig”, understreger Vincent Audusseau. “I tillæg til disse initiativer forsøger Air France KLM også at tjene penge på at tilbyde rejseforsikring, hoteller og lejebiler. Det er en stigende indtægt, men den er stadig marginal i det store billede. Den langt største indtægtskilde indenfor ancillary revenue for Air France KLM er klart bagage-overvægt”, slutter han.


Posted

in

by