Ancillary Revenue: SAS

Af Kenneth Karskov
Ancillary Revenue er betegnelsen for alle disse små ekstra gebyrer, som flyselskaber finder på i disse år. Hos lavprisselskaberne er det bl.a. betaling for kuffert, mad ombord og sædereservation, men da disse produkter er inkluderet i billetprisen hos full-service selskaberne, så ser billedet lidt anderledes ud her. [caption id="attachment_3490" align="alignright" width="120" caption="Per Møller Jensen, SAS"][/caption] Blandt de traditionelle flyselskaber skal der dog også hentes lidt ekstra penge ind, og derfor er jagten gået ind på disse ekstra indtægter. Flybranchen.dk har derfor bedt Per Møller Jensen, Vice President, Marketing, CRM and EuroBonus hos SAS, om sit syn på Ancillary Revenue.

Hvilke fokusområder har SAS mht. ancillary revenue?

Per Møller Jensen, SAS: “Det er et stort fokusområde for os, konkret kan jeg nævne: – Lounge tilgang som vi nu tester – Øget salg af hotel/bil/forsikring på vores websites – WIFI ombord – Salg ombord af produkter/mad – Upgrades”

Hvordan opfatter passagererne det?

Per Møller Jensen, SAS: “Vi ser at passagerne sætter stor pris på disse services. Sålænge det drejer sig om tillægsydelser som på en eller anden måde giver en bedre kundeoplevelse (merværdi) så er jeg sikker på det er OK. Hvis det derimod er et (skjult) gebyr som man har svært ved at undgå så er jeg sikker på det medfører kundeutilfredshed og mulighed kundeflugt” [caption id="attachment_3489" align="alignright" width="183" caption="Tilbud set på www.sas.dk"]SAS lounge offer[/caption]

Hvilke nye tiltag, tror du vil vil se?

Per Møller Jensen, SAS: “Ud over de ting jeg har nævnt som vi fokuserer på, tror jeg der kan komme øget fokus på ting som f.eks: – Fast Track Security – Next seat empty – Sæder med ekstra benplads – Bagage Dog skal man være obs på, at hvis man begynder at tage betalt for f.eks. bagage – altså ikke bare kuffert nummer to 2 eller overvægt – så betyder det, at man ændrer forretningsmodel og går mere i retning af Low Service flyselskaberne. Man kan ikke forvente at kunne opretholde de samme priser hvis man lægger elementære service elementer – f.eks bagage – som ancillary”.


Posted

in

by