Sidste chance for SAS

Af Kenneth Karskov
Sidste udkald. Så dramatisk er problemstillingen blevet stillet op for det fællesskandinaviske flyselskab, og derfor er der lanceret – endnu – en spareplan. Denne gang er navnet ”4Excellence – Next Generation” “Dette er vores ’final call’, hvis der fortsat skal være et SAS. Vi har fået denne sidste chance for at begynde forfra og gennemføre disse fundamentale forandringer. Jeg ved, at vi kræver meget af vores medarbejdere, men der findes ingen anden udvej”, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

3 milliarder skal spares

[caption id="attachment_3291" align="alignright" width="226" caption="SAS personalet skal 15% ned i løn"][/caption] Totalt omfatter planen årlige besparelser på 3 milliarder svenske kroner samt frasalg til 3 milliarder svenske kroner. Den nye plan skal give SAS muligheden for at “begynde forfra”, som det formuleres, og “etablere en helt ny platform for fremtiden”. Målet er at give SAS markedsmæssige vilkår i alle kollektivaftaler, centralisere og reducere administrationen og lave mere outsourcing.

Frasalg, fyringer og lønnedgang

Hovedpunkterne i den nye plan er, at SAS vil sælge ground handling virksomheden SGS og flyselskabet Widerøe, samle al administration i Stockholm og fyre 800 administrativt ansatte, give det resterende personale får nye ansættelsesvilkår med lavere løn og ændret pensionsordning. SAS har fået opbakning til planen fra både banker og hovedaktionærer, som til gengæld kræver, at de nye dramatiske kollektivaftaler, hvor lønnes skal ned med op til 15%, skal være underskrevet med fagforeningerne inden for en uge.


Posted

in

by