Ny Qatar lufthavn åbner 1. april

Af Kenneth Karskov
Qatars nye lufthavn, Hamad International Airport, slår dørerne op i april. Lufthavnen har gået under arbejdstitlen ‘New Doha International Airport’ og er et projekt til svimlende 860 milliarder danske kroner. [caption id="attachment_3914" align="alignright" width="300" caption="1. april åbner ny lufthavn i Doha, Qatar"][/caption] Hamad International Airport er nu det officielle navn, og i begyndelsen kommer 12 internationale flyselskaber til at benytte lufthavnen. Qatar Airways vil også gradvist flytte hele virksomheden til den nye lufthavn, hvilket forventes afsluttet i løbet af andet halvår af 2013.

50 millioner passagerer i 2015

En lang række test med både passagerer og fragt er gennemført i de seneste seks måneder, så alt skulle være klar til åbningen. ”Som den største bruger af Hamad Internationel Airport ser vi frem til at byde både passagerer og flyselskaber velkommen til den nye lufthavn. Det bliver en lufthavn i verdensklasse”, siger Akbar Al Baker, administrerende direktør i  Qatar Airways. Hamad International Airport vil håndtere 28 millioner passagerer i det første år og dette tal forventes at stige til 50 millioner passagerer i 2015.


Posted

in

by