Smag på flymaden

Af Kenneth Karskov
Madfestivalen Taste of London finder sted fra den 20.-23. juni, og i år medvirker British Airways, der vil give de besøgende et indblik i, hvad det vil sige at lave mad til spisende passagerer i 10 kilometers højde. Udfordringen med flymad er, at smags- og lugtesansen reduceres med op til 30 procent ombord – samt at der er tale om mad, der bliver tilberedt på landjorden og så varmet op i flyets små køkkener.

Gourmet, Champagne og Airbus A380

“Med ’Height Cuisine’ giver vi derfor de besøgende mulighed for at smage vores menu, der skal serveres på det helt nye A380 fly, som har første flyvning i efteråret. Samtidig kan gæsterne agere ’flymad- og vinrådgivere’ i vores masterclasses, hvor de får lov at smage flere flymenuer samt champagne, afternoon tea, ost og vin,” fortæller Mark Tazzioli, British Airways’ Menu Design Manager. British Airways har tidligere medvirket i en tv-udsendelse, hvor stjernekokken Heston Blumenthal tager livtag med den svære disciplin. Hvis du nogensinde har klaget over flymaden, så er dette et must-see – læs mere her: Hemmeligheden bag flymaden


Posted

in

by