RSS

BREAKING NEWS

Islandsk flyselskab er et flyvende teater

Af Kenneth Karskov // Icelandair kan i år fejre 80 års fødselsdag, og det fejrer flyselskabet med en række anderledes initiativer. Flyselskabet har således fået en britisk teatergruppe til at undervise kabinepersonalet i performanceteater. Formålet er, at …

Flyselskab hædrer dansk EM-triumf

Af Kenneth Karskov // Det er i dag 25 år siden, at det danske fodboldlandshold slog Tyskland i EM-finalen, og dermed skrev dansk historie. Den begivenhed hædrer lavprisselskabet Norwegian nu. Flyselskabet offentliggør i dag, at nyeste “halehelt” - som er N…

Qatar Airways vil købe bid af American Airlines

Af Kenneth Karskov // Qatar Airways vil købe sig ind i oneworld-partneren American Airlines. Det har selskabet netop offentliggjort i en pressemeddelelse. Qatar Airways sigter i første omgang på at købe op til 4,75% af aktierne i det amerikanske flyselskab…

  • 1
  • 2
  • 3

Finnair er foran spareplanen

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Finnair har nået spareplanen på 140 millioner Euro et halvt år før tid. Flyselskabet har netop afleveret regnskabet for andet kvartal 2013, og hovedpointerne er, at der fortsat er en god vækst i Finnair, men indtjeningen har skuffet.

Finnair er foran spareplanen

Det kan dog ikke ødelægge humøret hos Finnair nye administrerende direktør, Pekka Vauramo, der glæder sig over besparelserne.

– Jeg er særligt stolt af, at vi allerede nu har nået vores planlagte strukturelle ændringer og omkostningsbesparelser på 140 millioner euro. At nå det et halvt år før tid er resultatet af en kompromisløs og målrettet indsats af alle hos Finnair, siger Finnairs CEO, Pekka Vauramo.

Kina er vækstmotor

Det er ingen hemmelighed, at Finnairs vækstmotor er Asien og i disse år især Kina. Og den asiatiske strategi fortsætter med uformindsket styrke.

– Vi er allerede stærke i Asien, og vi vil fortsætte med at investere på de asiatiske markeder. Kina er fortsat vækstmotoren med et stort efterspørgselspotentiale. Senest har vi åbnet en rute til Xián. Vores sommeråbninger til Xián og Hanoi er gået efter planen de første uger, siger Finnairs salgschef i Danmark, Robert Gustavsson.