Endegyldigt farvel til MD80

Af Kenneth Karskov
SAS pensionerer en arbejdshest. De tre sidste af i alt 66 fly i den legendariske MD80-serie i dag taget ud af drift. [caption id="attachment_4522" align="alignright" width="170" caption="Farvel til MD80"][/caption] Siden den første MD80 blev leveret til SAS den 10. oktober 1985 har flytypen foretaget 3.134.900 flyvninger og tilbagelagt hele 2.977.195.000 km på SAS’ korte og mellemlange ruter. Når flytypen nu tages ud af drift er det som et led iflådefornyelsen.

Nye fly afløser

“Vi pensionerer en sand arbejdshest i SAS. Responsen fra vores kunder og medarbejdere har været enorm, og det viser, at MD80’eren vil blive savnet. Men i dag er også en festlig dag, for når vi siger farvel til MD80, betyder det også, at vi tager mange nye fly ind i flåden”, udtaler koncerndriftsdirektør Flemming Jensen. MD80-flyet er kendt for sine behagelige flyveegenskaber og ekstraordinære stilhed i flyets forende. Til gengæld var en tur med MD’eren på et af de bageste sæder en hård omgang, for på de sidste rækker sad man med de kraftfulde motoren som sidekammerat. Med de sidste MD80 ude af flåden vil SAS fra udgangen af første kvartal 2014 operere en ren ’Next Generation’ flåde, og fra 2016 vil SAS, som et af de første flyselskaber i Europa, modtage nye Airbus A320neo. I alt har SAS afgivet ordre på 65 nye og moderne fly, som leveres de kommende år.


Posted

in

by