Norwegian fra London til USA

Af Kenneth Karskov
Norwegian vil lege med de helt store drenge i klassen og går ind på ruterne fra London til New York, Los Angeles og Fort Lauderdale. [caption id="attachment_4512" align="alignright" width="242" caption="Norwegian åbner ruter fra London til USA"]Norwegian åbner ruter fra London til USA[/caption] Norwegian lancerer tre nye langdistanceruter mellem London Gatwick og New York (JFK), Los Angeles (LAX) og Fort Lauderdale (FLL) næste sommer. Norwegian lancerer også nye europæiske ruter fra London, ligesom frekvensen øges på flere eksisterende ruter.

Flere Dreamliner, flere destinationer

Norwegian fortsætter den internationale ekspansion i takt med, at flere langdistancefly af typen 787 Dreamliner bliver leveret. ”Der er stor efterspørgsel på direkte flyvninger til lave priser mellem Storbritannien og USA. Dette gælder specielt til og fra London Gatwick, hvor ingen andre flyselskaber tilbyder disse ruter”,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos. London til New York er blandt verdens tættest trafikkerede flyruter, og en række af verdens største flyselskaber betjener de to byer. Fra London Heathrow til de to New York lufthavne JFK og Newark er der ca. 30 daglige afgange, men som nævnt ingen fra Londons Gatwick lufthavn.

Ikke kun skandinavisk

I dag tilbyder Norwegian 320 ugentlige afgange og 25 ruter fra London Gatwick. Lanceringen af USA-ruterne fra London er samtidig endnu et skridt på vejen væk fra at være et skandinavisk fokuseret flyselskab. “Lanceringen af interkontinentale flyvninger mellem London Gatwick og USA er en vigtig del af vores internationale ekspansionsstrategi for at få et stærkere fodfæste i markeder uden for Skandinavien”, fortæller Kjos.


Posted

in

by