41.000 flere passagerer med SAS

I december fløj 1,7 mio. passagerer med SAS. Det er en stigning på 2,5% i forhold til december 2012. Væksten er en kombination af flere afgange og nye ruter, der tiltrækker flere passagerer.

I alt transporterede SAS 25,4 millioner passagerer i kalenderåret ’13.

Til sammeligning fløj 1.604.937 passagerer med Norwegian i december, og for Bjørn Kjos og hans folk er det en imponerende vækst på 27 procent. Så Norwegian haler ind på SAS i kampen om at være Skandinaviens største flyselskab, og slår samtidig SAS med flere længder, når det handler om vækst.

Gode tal fra store dele af flybranchen

Hos Air France-KLM gruppen var december måned også en positiv oplevelse. Her voksede trafikken med 3,2%, og dermed lige et nøk bedre end tallene fra SAS.

Air France-KLM flyver dog med markant flere passagerer end både SAS og Norwegian tilsammen. 6,2 mio. passagerer benyttede Air France-KLM i december måned.

Den store vækst hos Air France-KLM stod det amerikanske marked for, mens Asien faldt en lille smule. Den gode nyhed for selskabet er, at de svære euroæiske ruter – som de ellers har svært ved at tjene penge på i konkurrence med lavprisselskaberne – oplever en vækst i både passagertal og belægning.

Også Icelandair klapper i hænderne over julemåneden. Icelandairs traffiktal for december 2013 ligner de foregående måneder hos islændingene, og det er kun positivt. Icelandair voksede med 18% i forhold til december 2112 (hvor de allerede voksede med 20% i forhold til 2011). I det hele taget blev 2013 et rekordår for Icelandair.

Således er der over næsten hele linjen gode tal fra flybranchen i december måned.


Posted

in

by