Berlins nye superlufthavn er forsinket… igen

Af Kenneth Karskov
Åbningen af Berlin Brandenburg International er blevet udskudt yderligere et år. Ifølge tyske medier bliver det nemlig ikke muligt at åbne lufthavnen i løbet af 2014, som Berlins indbyggere ellers var stillet i udsigt. Det var planen at lufthavnen skulle have åbnet med begrænset funktionalitet i løbet af året, men det håb skyder lufthavnen nu ned. Dermed bliver projektet mere end to-et-halvt år forsinket. Også prisen på projektet stikker af fra det oprindelige udkast. Estimatet lød på 2,5 milliarder Euro (ca. 19 milliarder danske kroner), men nu lyder gætterierne på et beløb i størrelsesordenen 6 milliarder Euro (ca. 45 milliarder kroner). Mens Berlin kæmper sig igennem problemerne, så er der dog også positivt nyt. For mod alle odds har Berlin kunnet registrere det højeste antal passagerer nogensinde i 2013. Passager nr. 26 millioner fløj fra Berlin til New York JFK d. 27. december 2013.


Posted

in

by