Transaero Imperial Class First Class

Russisk flyselskab med ekstrem luksus

Af Kenneth Karskov
Rusland er i sandhed et ekstremernes land. Det understreges af det russiske flyselskab Transaero, der sætter helt nye standarder for komforten ombord på en Boeing 737-800. Transaero er Ruslands næststørste – og privatejede – flyselskab, og de indfører nu en decideret første klasse i form af “Imperial Class” på flyene til de kortere ruter til bl.a. London og Paris. Det russiske flyselskab gør plads til fire brede stole, der alle kan trylles om til en flad seng, og samtidig skruer de op for forplejningen til Imperial Class passagererne, som vil blive leveret af den prestigefulde restaurant Pushkin i Moskva. First Class er normalt forbeholdt de store maskiner, der flyver på tværs af kontinenter, og normalt ikke set på mindre fly, der primært bruges på de kortere ruter. Således har ingen af Transaeros konkurrenter et servicetilbud som kan matche dette.

3 klasser på de korte ruter

Imperial Class vil være tilgængelig på ruterne fra Moskva til London, Paris, Tel Aviv, Paphos, Astana og Almaty, og nok vil andre selskaber kunne tilbyde Business Class på disse ruter, men også denne kamp er Transaero klar til at tage. I tillæg til de otte ypperlige Imperial Class sæder vil flyet også blive indrettet med otte Business Class sæder. Ikke som Business Class hos de fleste europæiske flyselskaber med Economy Class sæder og et frit midtersæde, men som “rigtige” Business Class stole med to i hver side af kabinen. Til allersidst er der også blevet plads til 132 Economy Class passager i den bageste del af flyet, så alle – uanset pengepung – kan finde et produkt, der matcher pengepungen. [caption id="attachment_4834" align="aligncenter" width="800"]Transaero Business Class kabine Boeing 737-800 Transaeros Business Class på Boeing 737-800[/caption]


Posted

in

by