Rent kvindelig besætning til New York

Af Kenneth Karskov
Sig hej til Lauretta, Sophie, Sonia, Cynthia, Gina, Chantal, Diana, Francoise, Melanie og Nathalie. De tager sig af flyet til New York i morgen. Når Brussels Airlines flyet d. 8. marts letter fra Bruxelles med kurs mod New York er det med en rent kvindelig besætning ombord. Det sker i anledning af den Internationale Kvindedag, så i cockpit og kabine på SN501 vil der kun være kvinder på turen over Atlanten.

10% kvindelige piloter

”Vi glæder os til denne flyvning” siger Kaptajn Lauretta. ”Et arbejde indenfor luftfart bliver mere og mere attraktivt for kvinder og med støtte fra familien og en arbejdsgiver som Brussels Airlines, er det muligt at kombinere arbejde med familieliv. Jeg har set en positiv udvikling de seneste år og flere og flere kvinder vælger en karriere som pilot,” fortæller hun. Flyvningen markerer samtidig, at det nu er mere end 100 år siden at Helene Dutrieu blev den første belgiske kvinde – og en af de første kvinder i verden – som fik sin pilot licens. Brussels Airlines har 46 kvindelige piloter ansat, der ligesom de 420 mandlige piloter, flyver  både som kaptajner og styrmænd på de europæiske samt de oversøiske destinationer. Med ti procent kvindelige piloter har Brussels Airlines et højere gennemsnit end resten af Europa og de kvindelige piloter har også funktioner med større ansvar. For eksempel er en af Brussels Airlines´ kvindelige piloter projektleder for et vigtigt projekt, der går ud på at reducere brændstofforbruget på selskabets fly.


Posted

in

by