RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Sådan ser SAS’ nye langrute kabine ud

Af Kenneth Karskov

Fra forreste til bageste række kommer der nye stole i SAS flyene på ruterne til USA og Asien. Væk er den klassiske dybblå kabine, og i stedet kommer en grålig tone til at gå igen i kabinen på syv ud af 12 Airbus 330/340 hos SAS.

Trofaste SAS kunder har efterlyst denne opgradering længe, og det har ikke været nogen hemmelighed i flybranchen, at SAS haltede efter på kabinekomfort på de lange flyvninger.

Især Business Class får et ordentligt løft. I den nye kabine vil alle Business kunder få en seng, der kan lægges helt fladt ned – mod den nuværende stol, som er en skrå planke – og med linned og dyner fra den førende madrasproducent Hästens.

Endnu vigtigere er, at SAS har valgt en Business Class stol, som giver alle passagerer direkte adgang til midtergangen. Der vil stå en stol i hver vinduesrække og to i midten af flyet.

Nye sæder, HD skærme og trådløst internet

SAS Pus (Premium Economy) og SAS Go (Economy Class) vil i grove træk ligne den nuværende kabine, hvad angår komfort og plads. Der vil blive installeret nye stole med nogle enkelte nye features, men mest markante forskel bliver, at sæderne får nye HD skærme.

For første gang i SAS’ historie alle passagere adgang til at starte og stoppe filmene efter forgodtbefindende, når der bliver installeret et nyt underholdsningssystem med mulighed for at alle passagerer individuelt kan styre skærmen. SAS installerer også trådløst internet på hele flyet.

Det første fly med ny kabine planlægger SAS at sætte i trafik i begyndelsen af 2015. I løbet af det efterfølgende år vil størstedelen af SAS’ langrutefly være indrettet med nye kabiner. SAS har langruter til destinationerne New York, Chicago, Washington, San Francisco, Beijing, Shanghai, Tokyo og Houston (fra august 2015).

SAS Go (Economy Class)

Konfiguration: 2-4-2
Afstand mellem sæderne (“Pitch”): 31”/32”
Underholdning: On-demand med 9” HD-skærme
Ekstra: En stikkontakt per stolepar og egen USB-port

ab720e3c211e293d_800x800arSAS Business long-haul 2

SAS Plus (Premium Economy)

Konfiguration: 2-3-2
Afstand mellem sæder (“Pitch”): 37”/38”
Underholdning: 
On-demand underholdningssystem med 12” HD-skærme
Ekstra: 
Egen stikkontakt og egen USB-port

  SAS-Plus-long-haul SAS Go Economy Class long-haul cabin

SAS Business (Business Class)

Konfiguration: 1-2-1
Direkte adgang til midtergangen fra alle pladser
Helt flade senge med mindst 196 cm sengelængde
Stol med massagefunktion
On-demand underholdningssystem med 15” HD-skærme
Egen stikkontakt og egen USB-port

SAS Business long-haul SAS Business long-haul cabin SAS Business long-haul 3