Airbus A350 lancering udskudt

Af Kenneth Karskov
Qatar Airways har meddelt, at selskabet udskyder verdenspremieren på Airbus A350. Lanceringen af flyet skulle være foregået ved en storstilet ceremoni i Toulouse på lørdag, men det er nu aflyst med kort varsel. Qatar Airways har ikke givet nogen officiel begrundelse for udsættelsen, men blot givet en kort besked på selskabets Facebook profil: “QatarAirways announces that the Airbus #A350 aircraft ceremonial transfer of title has been postponed until further notice”.

Finnair bestiller flere A350

Mens Qatar Airway er “launch customer” for det nye Airbus fly, så bliver Finnair første selskab i Europa til at få det nye fly. Finnair har netop lagt en ny ordre på otte to-motorers Airbus A350 for ca. 1,9  mia euro hos flyproducenten Airbus. Flyene skal leveres fra begyndelsen af 2018, og er af typen Airbus A350 XWB-900 med plads til 297 passagerer. Dermed har Finnair 19 eksemplarer af det nye Airbus fly i ordre. Baseret på den aktuelle leveringsplan for A350-fly vil Finnair få de første fire fly i anden halvdel af 2015, syv A350-fly mellem 2016 og 2017, og otte A350-fly mellem 2018 og 2023. Finnair vil bruge de nye fly på ruterne mellem Helsinki og Asien.


Posted

in

by