Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab

Af Kenneth Karskov
Norwegian er kåret til ”Europas bedste lavprisselskab” af AirlineRatings.com. Juryen roser Norwegian for at tilbyde sine passagerer et innovativt kvalitetsprodukt, nye ruter og lave priser. Det var andet år i træk, at AirlineRatings.com peger på Norwegian som bedste lavprisselskab i Europa. Det skete i forbindelse med annonceringen af vinderne af ”Airline Excellence Awards”. ”Dette er en rigtig dejlig pris at få og endnu et bevis på, at kunderne sætter pris på Norwegian. Vi har ny fly, gratis WiFi, lave priser og mange direkte ruter, men allervigtigst – vi har dygtige medarbejdere, som hver dag sørger for, at vores passagerer har det godt om bord,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos. Vinderne i kategorien bedste lavprisselskab fra de øvrige verdensdele er: JetBlue (USA), Scoot (Asia/Pacific), og Kulula (Mellemøsten/Afrika).


Posted

in

by