Emirates lancerer to nye A380-ruter i Europa

Af Kenneth Karskov
Emirates har annonceret to nye ruter med A380 i Europa. Denne gang bliver det Düsseldorf og Madrid, der får dobbeltdækkerflyet på besøg og i begge byer bliver Emirates det første flyselskab, der vil operere en A380-rute. Med lanceringen af ruterne til Düsseldorf og Madrid øges antallet af europæiske destinationer, der opereres af A380, til 13 i alt. Emirates har i dag 57 A380-fly i sin flåde, der flyver til 34 destinationer i hele verden. ”Som verdens største operatør af A380, er Emirates stolt over at udvide antallet af destinationer, vi betjener med dette fantastiske fly,” siger Hubert Frach, Emirates’ Divisional Senior Vice President Commercial Operations – West.

Bar, brusebad og 2000 kanaler

“A380 tilbyder passagerer i alle klasser en overtruffen rejseoplevelse takket være unikke features som verdens eneste Shower Spa på First Class, en bar hvor passagerer på First Class og Business Class kan socialisere i 12 kilometers højde, vores prisvindende underholdningssystem med flere end 2000 ’on demand’ kanaler og gratis wi-fi”, forklarer han. Emirates A380 tilbyder i alt 519 sæder i en tre-klasses konfiguration med 429 sæder på Economy Class på nederste deck, 76 flat-bed sæder i Business Class og 14 First Class Private Suiter på øverste deck. Passagerer på Business Class og First Class kan også drage fordel af en gratis limousineservice samt adgang til Emirates’ globale netværk af lufthavnslounges. Passagerer der flyver med Emirates må som standard medbringer 30kg bagege på Economy Class, 40 kg på Business Class og 50kg på First Class.


Posted

in

by