RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Lufthansa: Vi satser benhårdt på Premium Economy

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

50% mere plads. Sådan lyder løftet fra Lufthansa til de passagerer, der er trætte af den trange plads på de bageste rækker, og derfor kan lokkes til at betale ekstra for at flyve på Premium Economy.

Og det er netop de kunder, som Lufthansas nye mellemklasse handler om. Dem som sætter pris på 2-3 cm bredere sæde, 19 cm ekstra benplads og 10 cm ekstra plads ved skuldrene. De som gerne vil betale ekstra for at fjerne de værste gener ved at sidde 10-12 timer i en flyver på tværs af kontinenter, men som ikke vil punge ud for en Business Class billet.

50% ekstra plads

“For os handler det om at sælge op”, fortæller Martin Riecken fra Lufthansas Corporate Communications Europe afdeling. “Premium Economy skal appellere til de som ellers ville flyve på Economy Class, og derfor har vi taget pladsen fra Economy Class, ikke fra Business kabinen”.

Mens konkurrenter som British Airways, Air France og SAS har haft mellemklassen på programmet i mange år, så har det mægtige tyske flyselskab været afventende overfor tanken.

“Lufthansa har aldrig været modstander af Premium Economy tanken, men det handler om, at hvis vi havde indført Premium Economy for tre eller fem år siden, så var forskellen mellem Business Class og Premium Economy for lille”, siger Martin Riecken.

I den mellemliggende periode har Lufthansa præsenteret en ny Business Class med stole, der kan foldes ud til en 180 grader flad seng. Dermed er forskellen tydelig, for vil man have en seng at sove i, så skal man op på Business. På Premium Economy får man et komfortabelt sæde, men sidder ret beset stadig op og sover.

Kun på de lange ruter

“Vores frygt var, at vi ville trække folk ud af Business og ned på Premium Economy. Nu er vi i den situation at forskellen mellem de to klasser er den rette, så vi sælger op fra Economy Class og ikke kapitaliserer på vores Business Class”, forklarer han.

Begejstringen for Premium Economy rækker dog ikke til at omfatte det europæiske rutenet. For mens det delvist Lufthansa-ejede flyselskab Brussels Airlines har succes med mellemklassen på de europæiske ruter, så er det ikke noget, der er på vej hos det tyske moderselskab.

“Premium Economy er for kompleks at have på de korte flyvninger i Europa”, siger Riecken. Således må passagerer, der vælger Premium Economy hos Lufthansa flyve på almindelig økonomiklasse på den korte strækning mellem Skandinavien og Tyskland.

Premium Economy kabinen er installeret på Lufthansas flåde af Boeing 747-8, der betjener ruterne fra Frankfurt til Bangalore, Beijing, Buenos Aires, Chicago, Hongkong, Los Angeles, Mexico, Sao Paulo, Seoul, Tokyo og Washington D.C., samt på selskabets Airbus A340-600, der flyver fra München til Hongkong, Shanghai og Tokyo.

Premium Economy vil gradvist blive introduceret på resten af flåden, i løbet af efteråret vil hele Lufthansas flåde af langdistancefly have Premium Economy om bord.