Flystyrt i Alperne – 150 ombord

Af Kenneth Karskov
Et fly fra selskabet Germanwings er styrtet i de franske alper. Flyet var på vej fra Barcelona til Düsseldorf med 148 ombord (144 passagerer, to piloter og fire besætningsmedlemmer). Flyet var et Airbus A320-200 (D-AIPX) med flynummer 4U 9525 med afgang fra Barcelona kl. 9.35 tirsdag morgen d. 24. marts 2015. Flyet skulle være landet i Düsseldorf kl. 11:55, men styrtede i det sydlige Frankrig nær Digne-Les-Bains, ca. 100 km nord for byen Nice. Nedstyrtningsstedet ligger i et svært fremkommeligt område i over 2000 meters højde. Den ene af flyets sorte bokse er fundet på stedet, og efterforskere håber at finde en forklaring på, hvorfor flyet pludselig tabte højde i et drastisk tempo over otte minutter, for derefter at styrte ned i en bjergside. Udenrigsministeriets Borgerservice har bekræftet, at mindst en dansker var ombord på flyet. De pårørende er underettet. Flyet blev leveret til Lufthansa i februar 1991 og senere overdraget til datterselskabet Germanwings. Maskinen har således titusindvis af timer på bagen, har ifølge flyselskabet overholdt alle checks og ligeledes var piloten meget erfaren med over 10 års tjeneste for Lufthansa/Germanwings og over 6.000 timer i Airbus maskiner. Germanwings er et tysk lavprisselskab, der er 100% ejet af Lufthansa. OPD.


Posted

in

by