easyJet får Airbus-fly nummer 250

Af Kenneth Karskov
Mens konkurrenterne Ryanair og Norwegian sværger til Boeing fly, så er easyJet trofast Airbus kunde. Derfor kan selskabet, der ejer Europas største – og en af verdens største – A320-flåder, nu fejre Airbus fly nummer 250 i selskabets historie.. ”Det er kun fire år siden, at vi kunne fejre leveringen af fly nummer 200”, fortæller Carolyn McCall, CEO i easyJet. easyJet råder over Europas største og verdens fjerdestørste Airbus flåde af single-aisle fly (fly med én midtergang). I snit leverer Airbus et nyt fly til easyJet hver 16. dag, så det britiske lavprisselskab i dag har en flåde på 85 A320 (180 sæder) og 149 A319 (156 sæder). Dertil kommer en ordre på 158 fly. easyJet flyver med mere end 234 fly på 750 ruter til 130 lufthavne i 33 lande.


Posted

in

by

Tags: