Norwegian strejke kostede 300 mio kr.

Af Kenneth Karskov
Næsten 2000 aflyste flyvninger har kostet dyrt for Norwegian. Selskabet har regnet sig frem til at pilotstrejken har kostet 350 millioner norske kroner (ca. 305 danske kroner) i tab og ekstraomkostninger. ”Strejken blandt de skandinaviske piloter påførte Norwegian meget store omkostninger. Dette er et tab, som vi må leve med. Heldigvis fortsætter vi med at tiltrække mange nye kunder i Europa og USA, som opvejer for, at kunderne i Skandinavien så sig nødt til at flyve med konkurrenterne,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos. Aflyste flyvninger betød et tab på omkring 120 millioner norske kroner i tabte indtægter, mens mad, hotel og billetter på andre selskaber kostede i omegnen af 110 millioner norske kroner. Til sidst beregner Norwegian et tab af “fremtidige bookinger”, som selskabet angiver til 120 millioner norske kroner. Således kommer ”strejkeregningen” i alt op på 350 millioner norske kroner.


Posted

in

by