Nemmere at komme på nettet i Københavns Lufthavn

Foto: Ty Stange

Af Kenneth Karskov
Københavns Lufthavn gør det nemmere at komme på det gratis trådløse netværk. Tidligere skulle man melde sig ind i lufthavnens Advantage program for at kunne gå på nettet, men denne binding gør lufthavnen nu op med. ”Vores undersøgelser af passagernes tilfredshed med lufthavnen viser, at mange har ønsket sig en endnu nemmere og mere direkte adgang til den gratis Wi-Fi i lufthavnen,” siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard. Passagererne skal dog stadig aflevere deres emailadresse og angive land for at måtte bruge lufthavnens trådløse internet, og derved er det stadig ikke så nemt som nogle lufthavne, hvor adgangen blot er betinget af et tryk på “accepter vilkår”. ”Tiden er en anden i dag, end da vi først gav Wi-Fi fri i forbindelse med vores fordelsprogram ”Advantage”. I dag er det en bekvemmelighed, som vi alle forventer at have let og gratis adgang til – uanset om vi er på en cafe i byen eller her i lufthavnen, ” siger Peter Krogsgaard. Københavns Lufthavn opgiver selv, at ni ud af ti passagerer har smartphone med på rejsen. Dertil kommer de mange tablets og bærbare computere.


Posted

in

by