RSS

BREAKING NEWS

Kan du gætte, hvor vi oftest flyver hen? Her er lufthavnens Top 10...

Af Kenneth Karskov // Hvor tror du vi oftest rejser hen, når vi stiger ombord på flyet i Københavns Lufthavn? Svaret er hverken New York eller Bangkok, men en stor europæisk hovedstad - kan du gætte hvilken? Københavns Lufthavne har offentliggjort listen m…

Qatar dropper USA-romance

Af Kenneth Karskov // Qatar Airways dropper den planlagte investering i American Airlines. Det kommer ovenpå en kølig modtagelse af planerne fra det amerikanske flyselskabs ledelse og medarbejdere. Det var i slutningen af juni at Qatar udtrykte interesse i…

Her er verdens 15 bedste flyselskaber i 2017

Af Kenneth Karskov // Lille spejl på væggen dér, hvem er det bedste flyselskab i verden her? Kåringer findes der mange af i flybranchen, men den årlige World Airline Awards, som analysefirmaet Skytrax står bag, har efterhånden fået status af, at være flybr…

  • 1
  • 2
  • 3

Skytrax: Finnair bedst i Norden for sjette år I træk

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Finnair er Nordens bedste flyselskab. Det er konklusionen ovenpå Skytrax’ årlige uddeling af priser til verdens flyselskaberne, hvor Finnair for sjette år i træk slog konkurrenter som SAS, Norwegian og Icelandair.

Prisen er uddelt på baggrund af tilbagemeldinger fra 18 millioner rejsende fra mere end 160 lande, som har vurderet alle aspekter af flyrejsen, bl.a.check-in i lufthavnen, service og mad undervejs samt renlighed ombord.

“Vi ønsker at give vores kunder en unik nordisk oplevelse, og vi vil vi investere yderligere for at forbedre vores produkt og service”, siger Juha Järvinen, Chief Commercial Officer, Finnair.

“Vi har allerede flere forbedringer på vej, og vi glæder os til at præsentere det helt nye A350 fly i efteråret,” fortæller han.

Finnair bliver det første europæiske flyselskab med det nye Airbus A350 XWB aircraft på ruter til Shanghai, Beijing and Bangkok fra efteråret 2015. Med et prisvindende nordisk design i kabinen, Wi-Fi ombord og top underholdningssystem, giver det nye fly en unik komfort til passagererne.

De nordiske flyselskab placerer sig dog et stykke fra verdens førende flyselskaber. Prisen som verdens bedste selskab blev givet til Qatar Airways på førstepladsen, efterfulgt af Singapore Airlines på andenpladsen og Cathay Pacific på tredjepladsen.

På denne samlede liste indtog Finnair på 31. pladsen, Norwegian 33. pladsen, SAS lå på 57. pladsen og Icelandair på 81. pladsen.