SAS’ nye Airbus A330 Enhanced er i luften

Af Kenneth Karskov
Det første af fire nye Airbus A330 Enhanced fly er leveret til SAS, og maskinen er allerede i luften med passagerer. Det er SAS’ 13. og nyeste langdistancefly, og det første i Europa af sin slags. SAS har historisk set altid givet sine fly vikingenavnet, og den nye maskine er ingen undtagelse. Tore Viking er navnet, og er fra fødslen udstyret med SAS’ helt nye langdistancekabine. Det betyder bl.a. en overdådig Business Class, hvor alle passagerer kan trylle sædet om til en seng, og en lang række forbedringer på både SAS Plus (Premium Economy) og SAS Go (Economy Class).

Se flyet indefra: “Reportage: SAS’ nye kabine præsenteret”

“Vi foretager betydelige investeringer i vores flåde og åbner mange nye ruter”, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS, og fortsætter: “I takt med, at de nye fly kommer ind i flåden, sænker vi også brændstofforbruget og bidrager dermed til at mindske vores CO2-udledning”. Tore Viking har allerede været på rundtur fra København til Chicago. Senere skal den til Stockholm og flyve fra den svenske hovedstad til Hong Kong og Chicago. SAS får yderligere en Airbus A330 Enhanced i september, og de to sidste bliver leveret i henholdsvis februar og maj 2016. Fra 2018 får SAS endnu flere nye fly, når de nye Airbus A350 bliver leveret fra Airbus fabrikkerne. SAS-ny-kabine-2-NY Herover: Den nys SAS Business Class SAS-ny-kabine-3-SAS-Plus Herover: Den nye SAS Plus (Premium Economy) SAS-ny-kabine-6-SAS-Go Herover: Den nye SAS Go kabine (Economy Class)