Lavprisselskab åbner rute til Rom

Af Kenneth Karskov
Det spanske lavprisselskab Vueling åbner 1. juni selskabets sjette rute fra København, og denne gang går turen til den italienske hovedstad Rom. Med den nye rute er Københavns Lufthavn oppe på at kunne tilbyde 38 ugentlige flyvninger til Rom, og sidste år fløj 450.000 rejsende mellem de to hovedstæder. ”Med sene morgenafgange fra København til Rom onsdag, torsdag og søndag, kommer Vuelings nye rute til at ligge helt perfekt for de mange danskere, der ønsker at rejse afslappet på weekend til i Rom,” siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn. Selvom Vueling som udgangspunkt karakteriseres som et spansk lavprisselskab, så går flere af selskabets ruter til andre lande en Spanien. Således flyver i dag Vueling fra København til Alicante, Barcelona og Malaga i Spanien, Paris i Frankrig samt Firenze – og nu Rom – i Italien. ”Siden Vueling landede i København i 2012 har selskabet haft en støt og rolig vækst fra en til nu seks direkte ruter. Her passer Rom rigtig godt som ny destination. Antallet af passagerer på ruten er steget pænt siden 2008, så Rom i dag er nummer 14 på listen over de mest travle destinationer, ” siger Peter Krogsgaard. Vueling vil betjene ruten mellem København og Roms Fiumicino-lufthavn (FCO) to gange om ugen – onsdag og søndag – med en en Airbus A320 med plads til 180 passagerer. Henover sommeren vil selskabets sætte en række ekstra afgange ind på ruten om torsdagen og fredagen.


Posted

in

by