RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Ny flyrute fra København til Bukarest

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Et rumænsk lavprisselskab åbner direkte rute fra København til Bukarest. Forbindelsen mellem den danske og rumænske hovedstad åbner næste sommer, og vil blive fløjet af selskabet Blue Air.

Første afgang til Bukarest afgår d. 2. juni 2017, og derefter vil selskabet flyve tre gange om ugen mellem Danmark og Rumænien.

“Vi har haft kig på det danske marked i et stykke tid, og vi er nu klar til at påbegynde flyvninger til en af Europas mest spændende hovedstæder”, siger Tudor Constantinescu, kommerciel direktør hos Blue Air.

Rumænien blev medlem af EU i 2007, men bruger dog ikke Euro, ligesom landet heller ikke er med i Schengen. Landets hovedstad, Bukarest, rummer to millioner indbyggere, og blev tidligere kaldt “Lille Paris” på grund af dens charmerende arkitektur, men i dag er den mest iøjnefaldende bygning den store kolos Parlamentets Palads (billedet).

Paladset er verdens tredjestørste bygning, som måler 84 meter i højden og dækker et areal på 365.000 m2. Det er muligt at få en rundvisning i paladset, der blev udtænkt af den tidligere kommunistiske diktator Nicolae Ceaușescu.

Flyselskabet Blue Air har eksisteret siden efteråret 2004. Flere end 2 millioner passagerer satte sig sidste år til rette på selskabets fly, og det tal ventes at stige, når der fra næste år også bliver plads til danske passagerer på selskabet Boeing 737-400-fly med 162 sæder, der vil blive brugt på ruten fra København.