Ryanair åbner fire nye ruter fra København

Af Kenneth Karskov
Ryanair har været i modvind i Københavns Lufthavn, men det ser ikke ud til at sætte en stopper for det aggressive irske flyselskab, der netop har offentliggjort yderligere fire ruter ud af København. Således bliver det muligt fra næste sommer at flyve med Ryanair fra København til Valencia i Spanien, Pescara i Italien, Thessaloniki i Grækenland og Zadar i Kroatien. Efter mange års tilløb åbnede Ryanair de første ruter fra Københavns Lufthavn i 2015. Det skete under stor mediebevågenhed, da fagforbundet 3F satte sig imod en oprettelse af Ryanair base i Kastrup. Selskabet endte derfor med at lukke basen i København, og derfor betjene ruterne til og fra Kastrup med fly fra selskabets baser i andre lande.


Posted

in

by