RSS

BREAKING NEWS

Ny Baltikum-rute til København

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Nordica vil åbne en ny rute til Københavns Lufthavn. Selskabet er ikke nyt på disse breddegrader, for i forvejen har Nordica en rute fra København til Groningen i Holland og dets datterselskab udfører en række flyvninger for…

Norsk flyselskab åbner ny rute til Billund

Af Kenneth Karskov // Norges regionale flyselskab, Widerøe, åbner ny rute fra Billund. Tre gange om ugen vil selskabet sende et fly fra Bergen til Billund. Turen tager blot 1 time og 20 minutter. ”Vi er rigtig glade for Widerøes udmelding i dag. Vi ved, at…

København og Billund får femstjernet flyselskab

Af Kenneth Karskov // For første gang får et europæisk flyselskab fem stjerner af Skytrax og dermed kan både København og Billund prale af at lægge asfalt og lufthavn til et fem-stjernet flyselskab. Det er nemlig det hæderkronede tyske flyselskab Lufthansa…

  • 1
  • 2
  • 3

Flyselskab beder passagerer om hjælp

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Har du nogensinde siddet på flyet og tænkt “det dér må kunne gøres smartere”?

En udvalgt gruppe passagerer hos flyselskabet Cathay Pacific bliver jævnligt spurgt til råds, når det femstjernede flyselskab planlægger at ændre i servicen. Det drejer sig om alt fra oplevelsen af selskabets hjemmeside over fremgangsmåde ved madserveringen til vurdering af udvalgte designs af pyjamasen på First Class.

Tag f.eks. dette spørgsmål: På en kortere flyvetur på ca. to timer ville du så foretrække at a) personalet hurtigt uddeler en bakke med mad til alle passagerer, hvor der ligger en flaske vand på bakken og så kommer de rundt i en anden bølge med øl, vin og sodavand ELLER b) du får serveret en bakke og samtidig kan afgive din bestilling af gratis drikkevarer.

Mulighed a) har den fordel, at hele flyet får serveret deres mad nogenlunde samtidigt. Det er hurtigt at uddele en bakke til alle passagerer og den langsommelige bestilling og servering af drinks tages så umiddelbart efter hele flyet har fået mad. Ulempen er, at du skal vente på et glas vin til den varme ret.

Mulighed b) tager længere tid at eksekvere, for personalet skal hele tiden stoppe op, spørge hvad folk ønsker sig at drikke, hælde op, servere etc. For folk på de bageste rækker betyder det lang ventetid og maden kan være kold, når personalet når derned. Til gengæld kan du kan nyde din sodavand, øl eller vin sammen med måltidet.

Sidder man forrest i flyet foretrækker man nok mulighed b), mens en plads bagest kan få en til hælde mod a).

Husk på der er tale om kortere flyveture indenfor Asien, da spørgsmålet er formuleret af Cathay Dragon (tidl. Dragonair), som er et datterselskab af Cathay Pacific, der tager sig af regionale flyvninger fra Hong Kong til bl.a. Kina, Thailand, Vietnam, Fillipinerne.

Et andet spørgsmål var dette. Her er det til gengæld ikke svært, for svaret må ubetinget være et jatak til lunt brød fremfor en vacuumpakket bolle. ..

Skærmbillede 2017-01-13 kl. 10.44.07