Emirates overvejer små fly

Af Kenneth Karskov
Flyselskabet, der har slået sig op på at have verdens største flåde af verdens største passagerfly, overvejer nu at investere i mindre fly. Det fortalte Emirates Airlines President Tim Clark i et interview med CNN. Inden udgangen af 2018 vil Emirates tage en beslutning om, hvorvidt flyflåden skal suppleres med mindre fly i størrelsen Boeing 737 eller Airbus A320. Emirates har i dag kun to typer i flåden, nemlig dobbeltdækkerflyet Airbus A380 samt Boeing 777. Selskabet sendte deres sidste Airbus A330 og A340 på pension i 2016, og dermed er der kun to flytyper tilbage. Til gengæld er Emirates verdens største operatør af både A380 og B777, og det vil være et markant skifte i selskabets forretningsmodel, hvis de små fly igen bliver en del af flåden. Det er over 20 år siden, at Emirates sidste har opereret små fly, men nye brændstoføkonomiske modeller som Airbus A320neo og Boeing 737 MAX kan give selskabet en række nye muligheder for at kunne beflyve nære og mindre destinationer end hidtil.


Posted

in

by