Amerikansk forbud mod bærbare og tablets i kabinen

Herover: Der bliver ekstra brug for skærmene på Qatar Airways’ flyvningerne til USA med det nye forbud mod elektronisk udstyr i kabinen

Af Kenneth Karskov
De amerikanske myndigheder har udstedt forbud mod at medbringe elektronik større end en smarthphone på flyvninger til USA. Det betyder at selv små tablet, bærbare computere, kameraer, gameboys og og andet elektronisk udstyr skal pakkes ned i kufferten og checkes ind som bagage. Forbuddet gælder alle afgange til USA fra følgende 10 lufthavne: Amman (AMM) i Jordan, Cairo (CAI) i Egypten, Istanbul Atatürk i Tyrkiet, Jeddah (JED) og Riyadh (RUH) i Saudi-Arabien, Kuwait (KWI)m Casablanca (CMN) i Marokko, Doha (DOH) i Qatar, Dubai (DXB) og Abu Dhabi (AUH) i Emiraterne. Der er således tale om nordafrikanske, mellemøstlige og en enkelt europæisk lufthavn (Istanbul), som vil være omfattet af de nye regler. Det vil således særligt være de store mellemøstlige selskaber Emirates, Etihad og Qatar Airways samt Turkish Airlines der vil blive ramt på USA-trafikken med det nye forbud. Således vil der være ekstra brug for inflight entertainment systemerne på disse flyvninger, men til alt held kan passagererne glæde sig over, at særligt de mellemøstlige selskaber har været gode til at fylde skærmene med mange timers underholdning. Det står ikke klart om forbudet er midlertidigt eller vil være permanent, ligesom det heller ikke er oplyst om flere lufthavne kan blive omfattet.  


Posted

in

by