RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Nyt selskab fra British Airways: Trangt og skrabet – men billigt

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Det bliver trangt og skrabet – men billigt – at flyve over Atlanten med nyt lavprisselskab, som er udtænkt af British Airways, Iberia og Vueling.

“LEVEL” er navnet på det nye selskab, der skal tage konkurrencen op med Norwegian på de oversøiske flyvninger.

Flyselskabet vil starte med ruter fra Spanien, men senere er det planen at selskabet skal brede sig ud over Europa – præcis ligesom Norwegian har gjort det, så nordmændene i dag flyver til USA fra bl.a. Paris, London og Barcelona.

Netop Barcelona bliver udgangspunktet for de første LEVEL flyvninger. Destinationerne hedder fra starten af juni Los Angeles, Oakland ved San Fransisco, Buenos Aires og Punta Cana, men flere kan komme til.

Prismodellen vil blive baseret på one-way billetter fra 99 Euro (ca 750 danske kroner) uden bagage, mad eller sædereservation. Således er det tydeligt, at konkurrencen om lavprissegmentet på oversøiske flyrejser for alvor er i gang.

Selve flyvningerne vil blive udført af Iberia med to splinternye Airbus A330-200 fly. På flyet vil der være en økonomiklasse med 293 sæder med 30 tommer mellem rækkerne, hvilket placeret selskabet helt i bunden hvad angår benplads, samt 21 Premium Economy sæder med 37 tommer mellem stolene, som starter ved 599 Euro pr vej (ca. 4.495 danske kroner).

De dyrere billetter inkluderer mad og drikke samt bagage, mens de billigste billetter har hverken det ene eller det andet. Det understreger en trend, der peger i retning mod et mere og mere skrabet basisprodukt på de lange ruter, ligesom det kendes fra de korte flyvninger indenfor Europa.

Kilde: http://www.iagpress.com/