Ekstra bonuspoint til Thailands-rejsende

Af Kenneth Karskov
Thai Airways kan i år fejre 45 år ruten mellem København og Bangkok. Danmark var første land i Europa, som det thailandske flyselskab begyndte at flyve til, og det vil flyselskabet gerne fejre med at smide ekstra bonuspoint i puljen til de rejsende til Thailand. Hvis du er medlem af Thais bonusprogram Royal Orchid Plus, så vil du få op til 1.250 ekstra bonus miles pr. vej på de skandinaviske ruter. Antallet er point er afhængig af din billettype, som det ses i skemaet herunder. Det er dog et krav, at du booker din flybillet direkte på thaiairways.dk i perioden 1.-30. april 2017 og rejser mellem Bangkok og enten København, Stockholm eller Oslo i perioden 1. maj til 6. juni 2017. De ekstra point tilskrives derefter din Royal Orchid Plus konto, men vær opmærksom på, at andre bonusprogrammer ikke er omfattet af dette tilbud.  


Posted

in

by