RSS

BREAKING NEWS

Nu kommer ruten til “Nordens Venedig”…. i Rusland!

Af Kenneth Karskov // Snart bliver det igen muligt at flyve direkte fra København til en af Ruslands smukkeste byer. "Nordens Venedig" rummer over fem millioner indbyggere og har fået sit tilnavn på grund af byens mange kanaler. Det er det russiske flysels…

Ny rute til Singapore

Af Kenneth Karskov // “Vi holder ord og fortsætter med at ekspandere vores netværk af asiatiske destinationer”, siger Rafał Milczarski, øverste direktør i det polske medlem af Star Alliance, LOT Polish Airlines. Med de ord kan han løfte sløret for flyselskabe…

Største vinterprogram i 94 år

Af Kenneth Karskov // Finnair gør klar til det største vinterprogram nogensinde i flyselskabets 94- årige historie. Den store vintersatsning inkluderer 64 planlagte afgange hver uge til sol og varme i Asien, Nord- og Centralamerika, bl.a. 16 ugentlige afgange…

  • 1
  • 2
  • 3

Godt nyt for dansk turisme: Kinesisk flyselskab til København

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Københavns Lufthavn kan se frem til at kunne tilføje et kinesisk flyselskab til porteføljen fra næste forår.

Kina er et af verdens største markeder fra flytrafik, og den danske turistbranche higer efter flere kinesiske turister til landet, så derfor er det en god nyhed, når det kinesiske flyselskab 首都航空 Capital Airlines planlægger deres ankomst til København.

Capital Airlines – der ofte omtales som Beijing Capital Airlines – vil flyve mellem Kinas hovedstad Beijing og Københavns Lufthavn tre gange om ugen fra d. 27. marts 2018. Selskabet vil sende en Airbus A330 til Danmark på tirsdage, torsdage og lørdage.

Der er afgang fra Beijing kl. 02:30 og flyet ankommer til København om morgenen kl. 07:35. I den modsatte retning afgår flyet fra København kl. 09:35 og lander i Beijing kl. 01:05.

Ved samme lejlighed har Beijing Capital Airlines også lagt ruteplaner ud for tre ugentlige flyvninger til Helsinki, så de dage hvor selskabet ikke flyver til København, vil det sende flyene til Helsinki i stedet.

Beijing Capital Airlines fløj i 2015 en række charterflyvninger fra Hangzhou i Sydkina samt hovedstaden Beijing i Nordkina til København. Det var planen, at kineserne ville vende tilbage til Danmark i 2016, men de planer blev aldrig realiseret. Nu melder selskabet sig i stedet klar med en mere permanent rute fra foråret 2018.

Beijing Capital Airlines er et datterselskab til Kinas fjerdestørste flyselskab Hainan Airlines. Det primære fokus for Capital Airlines er charterflyvninger med kinesiske turister under mottoet “from Beautiful Cities to Wonderful World”.

Selskabet råder over 63 fly, deriblandt 8 Airbus A330 langdistancefly, og er på listen over Kinas 500 mest værdifulde brands med en estimeret brand-værdi på over 10 milliarder yuan (ca. 9,5 mia danske kroner).

Beijing – København fra 27. marts 2018
JD387 PEK0230 – 0735CPH 330 246
JD388 CPH0935 – 0105+1PEK 330 246

Kilde: www.routesonline.com/news/38/airlineroute/275349/beijing-capital-plans-copenhagen-helsinki-s18-launch/