RSS

BREAKING NEWS

Ny Baltikum-rute til København

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Nordica vil åbne en ny rute til Københavns Lufthavn. Selskabet er ikke nyt på disse breddegrader, for i forvejen har Nordica en rute fra København til Groningen i Holland og dets datterselskab udfører en række flyvninger for…

Norsk flyselskab åbner ny rute til Billund

Af Kenneth Karskov // Norges regionale flyselskab, Widerøe, åbner ny rute fra Billund. Tre gange om ugen vil selskabet sende et fly fra Bergen til Billund. Turen tager blot 1 time og 20 minutter. ”Vi er rigtig glade for Widerøes udmelding i dag. Vi ved, at…

København og Billund får femstjernet flyselskab

Af Kenneth Karskov // For første gang får et europæisk flyselskab fem stjerner af Skytrax og dermed kan både København og Billund prale af at lægge asfalt og lufthavn til et fem-stjernet flyselskab. Det er nemlig det hæderkronede tyske flyselskab Lufthansa…

  • 1
  • 2
  • 3

Nyt flyselskab i CPH: Vi forventer flere russere end danskere

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Når flyselskabet S7 åbner en ny rute til Københavns Lufthavn, så forventer selskabet at se flere russiske end danske passagerer på flyet. Det fortæller selskabets PR Manager, Nadja Goreva, til Flybranchen.dk

“Vores forventning er 60% russere og 40% danskere”, siger hun. Den nye rute mellem København og Skt. Petersborg åbner d. 2. juni 2018, og selskabet vil flyve to gange om ugen indtil d. 29. september 2018.

S7 Airlines har hubs i Domodedovo lufthavnen i Moskva samt Tolmachevo Lufthavn i Novosibirsk, så ruten mellem København og Skt. Petersborg går IKKE til en af selskabets to hubs. Det betyder, at andelen af transfertrafik vil være relativt lille, og at ruten til København skal bæres af point-to-point trafik mellem de to byer.

Det russiske selskab er dog fuld af fortrøstning, og åbner en dør på klem for, at ruten kan blive permanent.

“Vi har en plan om at vurdere efterspørgslen på ruten ud fra sommerfartplanen, og hvis resultatet er positivt, så vil vi overveje også at indsætte Skt. Petersborg-København ruten i vinterfartplanen”, forklarer PR chefen.

Det russiske flyselskab S7 Airlines vil sende en Embraer 170 til København med plads til 78 passagerer. Selvom selskabet er relativt ukendt på vore breddegrader, fløj over 10 millioner med dem i 2015. S7 Airlines har hovedkvarter i Novosibirsk og markedsførte sig tidligere som “Sibiria Airlines” med flykoden S7.