RSS

BREAKING NEWS

Ny Baltikum-rute til København

Af Kenneth Karskov // Flyselskabet Nordica vil åbne en ny rute til Københavns Lufthavn. Selskabet er ikke nyt på disse breddegrader, for i forvejen har Nordica en rute fra København til Groningen i Holland og dets datterselskab udfører en række flyvninger for…

Norsk flyselskab åbner ny rute til Billund

Af Kenneth Karskov // Norges regionale flyselskab, Widerøe, åbner ny rute fra Billund. Tre gange om ugen vil selskabet sende et fly fra Bergen til Billund. Turen tager blot 1 time og 20 minutter. ”Vi er rigtig glade for Widerøes udmelding i dag. Vi ved, at…

København og Billund får femstjernet flyselskab

Af Kenneth Karskov // For første gang får et europæisk flyselskab fem stjerner af Skytrax og dermed kan både København og Billund prale af at lægge asfalt og lufthavn til et fem-stjernet flyselskab. Det er nemlig det hæderkronede tyske flyselskab Lufthansa…

  • 1
  • 2
  • 3

Se billederne: Her er Emirates nye First Class suite

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Emirates var det første flyselskab til at introducere “suiter” på den ultimative luksusklasse, First Class, i form af private kabiner med egen dør. Nu bliver dén oplevelse endnu vildere når selskabet opgraderer suiterne på selskabets Boeing 777-300 ER fly.

De nye First Class suiter vil være 12 kvadratmeter store og placeret allerforrest på flyet. Her vil der være to rækker á tre suiter i en 1-1-1 konfiguration.

Suiterne har egen dør, som vil gå fra gulv til loft, hvor de nuværende First Class suiter er åbne for oven, så personalet altid kan kigge ind. De nye First Class suiter sender således tankerne i retning af en privat kupé i gammeldags togvogn, og vil på ingen måde minde om den oplevelse de fleste af os har med de trange kår i luften.

I suiten står en kæmpe læderstol, der kan trylles om til en seng, og på væggen hænger en 32 tommer LED skærm. Her er gardiner til at trække for vinduerne, et klædeskab til tøjet, en minibar med kolde drikkevarer, og en luge som personalet kan åbne til at levere mad og drikke uden at skulle åbne døren.

Med tre suiter i hver række, vil det være naturligt at vælge en af suiterne i vinduesrækken og gå udenom den i midten af flyet. For at minimere forskellen i oplevelsen har Emirates installeret et system med virtuelle vinduer i den midterste suite, hvor en skærm vil vise, hvad der foregår udenfor flyet i ‘real-time’, præcis som hvis du sad ved vinduet. Smart!

De første passagerer som kan nyde godt af de nye First Class suiter, vil være rejsende til Belgien og Schweiz. De nye suiter debuter på to europæiske ruter fra 1. december, nemlig flyvningerne fra Dubai til Geneve (EK083 og EK084) samt fra Dubai til Bruxelles (EK183 og EK184).

Emirates forventer at have 8-9 fly med den nye First Class suite i slutningen af 2019. Selskabet har en ordre på seks eksemplarer af 777-300ER, og disse vil alle blive leveret med det nye produkt.

Derefter vil Emirates vurdere, om de eksisterende fly også skal have det nye produkt installeret, ligesom der ikke er nogen tidsplan for udskiftning af de eksisterende First Class suiter på dobbeltdækkerflyet A380.

Den nye First Class suite har egen gulv-til-loft dør (foto: Emirates / PR)

Stolen kan blive til en flad seng og gardinerne kan trækkes for. Sov godt!(foto: Emirates / PR)

Designet har Emirates skabt i samarbejde med Mercedes Benz (Foto: Emirates / PR)

Der vil blive serveret et udsøgt måltid i den private suite under flyveturen (Foto: Emirates / PR)