RSS

BREAKING NEWS

Nu kommer Air China til CPH - hvad kan du forvente?

Af Kenneth Karskov // Det er en af de mere stille ruteåbninger, når Air China d. 30. maj lancerer en ny rute mellem Danmark og Kina. Nye oversøiske forbindelser bliver ellers fejret med stor ståhej, og det var da også en historie i mange medier, at Cathay Pac…

Nu kan du betale sædegebyret med bonuspoint

Af Kenneth Karskov // Gratis flybilletter, opgraderinger og hotelværelser. Det er mange muligheder for at bruge bonuspoint, men i takt med at de traditionelle flyselskaber er begyndt at opkræve gebyrer for ting, der tidligere var en del af flybillettens pris,…

Nu kommer der lavprisfly mellem Europa og Indien

Af Kenneth Karskov // Det islandske lavprisselskab WOW air har annonceret, at de vil åbne en rute til den indiske hovedstad Delhi. Dermed tager islændingene hul på en ny æra, hvor det bliver muligt at flyve lavpris til verdens største demokrati. Hidtil har…

  • 1
  • 2
  • 3

CPH bekræfter: Air China åbner rute til Danmark

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Københavns Lufthavn og Air China bekræfter de rygter, som har floreret et stykke tid: Det kinesiske flyselskab Air China åbner en rute mellem Beijing og København fra maj.

“Air China starter direkte flyvninger mellem Beijing og København den 30. maj 2018. Når den nye rute lanceres, vil passagererne kunne komme komfortabelt til H.C. i Andersens eventyrland på 10 timer,” skriver det kinesiske flyselskab i en pressemeddelelse.

I forvejen flyver SAS dagligt på ruten mellem København og Beijing, og både SAS og Air China er medlem af Star Alliance. Dermed kommer der flere valgmuligheder for rejsende til Kina med daglige SAS afgange samt fire ugentlige flyvninger med det statsejede kinesiske flyselskab.

Den gode nyhed er, at hvor SAS forlader København om aftenen, så vil Air Chinas flyvninger afgå allerede kl. 13:15 fra Danmark. Det betyder en tidligt ankomst til Beijing næste morgen kl. 04:10 og på samme måde flyver Air China fra Beijing om natten kl. 02:55 og lander i CPH kl. 06:45.

Det er nogle helt andre afgangstidspunkter end SAS har, og dermed komplimenterer de to selskabers flyvninger hinanden. Hvor SAS flyver alle ugens syv dage til Beijing, så vil Air China forbinde de to byer hver mandag, onsdag, fredag og søndag.

”Det er en rigtig god nyhed, at Air China starter med fire ugentlige flyvninger mellem Beijing og København,” siger Københavns Lufthavns administrerende direktør, Thomas Woldbye.

”Med flere gode selskaber på ruten til Beijing får turister og forretningsrejsende endnu bedre valgmuligheder. Vores erfaring er, at flere muligheder øger antallet af rejsende, så vi forventer en stigning i antallet af kinesiske rejsende til Danmark,” fortæller han.

Air China fløj indtil 2001 mellem København og Beijing. Den rute var etableret som en trekantrute, hvor udturen gik via Stockholm og hjemturen gik direkte til København. Air China droppede forbindelsen til København og lod ruten blive en ren Stockholm – Beijing forbindelse i de efterfølgende år.

Nu vender kineserne altså tilbage til København med en Airbus A330-200 ind på ruten med plads til 237 passagerer.

Samtidig er Air China indirekte involveret i en anden markant ruteåbning i løbet af foråret. Air China ejer ca. 30 procent af Cathay Pacific, der til gengæld ejer ca. 20% af Air China. Netop Cathay Pacific åbner en rute fra Hong Kong til København d. 18. maj, knap to uger før det første Air China fly lander i København.