RSS

BREAKING NEWS

Nu kommer første Norwegian-rute til Canada

Af Kenneth Karskov // Norwegian spreder endnu engang vingerne, og sætter en nål mere i rutekortet med dagens annoncering af en rute til Canada. Det norske lavprisselskab vil flyve dagligt fra Dublin i Irland til Toronto i Canada fra marts næste år. Dog vil…

Icelandair lancerer fly i 100-års bemaling

Af Kenneth Karskov // Icelandair har løftet sløret for endnu en bemærkelsesværdig udsmykning af selskabets fly. Islændingene har tidligere lavet det smukke nordlys-fly, Hekla Aurora, og nu maler Icelandair en af selskabets Boeing 757-300 maskiner i farverne f…

SAS åbner Hongkong-København

Af Kenneth Karskov // Det er lidt af en overraskelse, at SAS vælger at flytte Hongkong-ruten fra Stockholm til København i forbindelsen med vinterprogrammet 2018. Det betyder, at København fra d. 28. oktober vil få fem ugentlige afgange til Hongkong med SAS. …

  • 1
  • 2
  • 3

Emirates forlænger med Arsenal

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Flyselskabet Emirates forlænger sponsoratet med Arsenal Football Club indtil 2024. Prisen er ikke offentliggjort, men Arsenal har meldt ud, at det er klubbens største sponsoraftale til dato, og én af de største i fodboldhistorien.

Emirates har været sponsor for Arsenal siden 2006, og med den nye aftale vil flyselskabet have været sponsor for klubben i minimum 18 år. Som en del af aftalen skal Arsenal spillerne og folkene omkring holdet rejse med Emirates på deres pre-season ture, som forud for 2017-2018 sæsonen gik til Australien og Kina.

Arsenal har ikke kun Emirates på trøjerne, men spiller også på Emirates Stadium i London med plads til over 60.000 tilskuere. Emirates har betalt for rettigheden til navnet af stadion frem til 2028.

Det er ikke kun Arsenal, som Emirates er sponsor af. Flyselskabet har også sponsorater i AC Milan, Benfica, Paris Saint-Germain, Hamburger SV, Olympiacos samt ikke mindst Real Madrid.

Andre flyselskaber har også set fordelene i at sponsorere fodboldhold. Det konkurrerende flyselskab Etihad (fra Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater) er trøjesponsor for Premier klubben klubben Manchester City, mens Qatar Airways er officiel sponsor for de næste to VM i fodbold, henholdsvis sommerens VM i Rusland samt VM i Qatar i 2022.