RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

Åh nej… Nordens bedste lufthavn er IKKE længere København

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Skytrax har netop offentliggjort vinderne af World Airport Awards 2018, og mens Singapore kan indtage en førsteplads på listen over verdens bedste lufthavne, så er der dårlige nyheder for København, som ikke længere kan kalde sig Nordens bedste lufthavn.

Først til vinderne: Singapore holder førstepladsen, mens Seouls Incheon lufthavn rykker op på andenpladsen og Tokyos Haneda lufthavn indtager tredjepladsen.

Faktisk er de fem af de ti øverste pladser på listen lufthavne i Asien, udover de tre øverste er Hong Kong nummer fire og Nagoya nummer 7. Fire lufthavne ligger i Europa – München, London Heathrow, Zürich og Frankfurt – og en ligger i Mellemøsten, nemlig Doha.

TOP 10 lufthavne i verden 2018

1 Singapore Changi
2 Seoul Incheon
3 Tokyo Haneda
4 Hong Kong
5 Doha (Hamad)
6 München
7 Nagoya (Centrair)
8 London Heathrow
9 Zürich
10 Frankfurt
Kilde: Skytrax

Sidste år kunne Københavns Lufthavn med denne liste i hånden prale af at være Nordens bedste lufthavn. Den går ikke længere med den nye liste.

Københavns Lufthavn er på 19. pladsen, hvilket er fire pladser dårligere end sidste år.

Ikke bare rykker Københavns ned ad listen, men en af de lufthavne som har overhalet CPH er de lokale rivaler fra Finlands hovedstad. Helsinki indtager plads nummer 16 på 2018-listen, og dermed har København og Helsinki byttet plads i det indbyrdes opgør.

Så nu er det i Finland, at man finder Nordens bedste lufthavn. Helsinki tilbyder 145 non-stop destinationer rundt om i verden med over 50 forskellige lufthavne, og et af de områder, hvor finnerne er længder er foran andre nordiske lufthavne er på antallet af ruter til Asien, hvor Helsinki er særdeles stærke med Finnair store engagement i Kina, Japan og Sydkorea.

Hvis det kan være nogen trøst, så er der til gengæld langt ned til de to andre øvrige skandinaviske storlufthavne i Stockholm og Oslo, som kommer ind på henholdsvis plads 58 (Stockholm Arlanda) og plads 61 (Oslo Gardermoen).

Nordens bedste lufthavne 2018

16. Helsinki
19. København
58. Stockholm (Arlanda)
61. Oslo
Kilde: Skytrax

World Airport Awards indeholder også en lang række mindre priser, bl.a. for renligste lufthavn (som er Tokyo Haneda), verdens bedste lufthavnsmad (fås i Hong Kong) og verdens bedste paskontrol (går til Taoyuan lufthavnen i Taipei, Taiwan).