Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov
Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang tradition med at flyve Boeing 757 fly. For to år siden blev islændingenes flåde udvidet med Boeing 767 fly, men begge typer har efterhånden adskillige år på bagen. Det forholder sig anderledes med selskabets nyeste maskine, Boeing 737 MAX 8 fly. Disse bliver leveret splinternye fra fabrikken i Everett i USA, og det første eksemplar modtog Icelandair i weekenden. Traditionen tro har også det nyeste medlem i flåden fået navn efter en islandsk vulkan eller et område på øen, og således er den døbt “Jökulsárlon”, Planen er, at Icelandair have 16 eksemplarer af Boeing 737 MAX 8 og 737 MAX 9 flyene leveret over de næste fire år. De nye fly bruger op til 20 procent mindre brændstof end de gamle maskiner, og planen er at bruge dem til at udvide rutenettet fra Reykjavik yderligere. [caption id="attachment_9913" align="alignnone" width="1200"] Udsigten fra de store vinduer på Icelandairs Boeing 737 MAX 8 (foto: Icelandair /PR)[/caption]


Posted

in

by