RSS

BREAKING NEWS

Her er verdens 10 bedste flyselskaber ifølge Tripadvisor

Af Kenneth Karskov // Tripadvisor har afholdt deres årlige Travelers' Choice prisuddeling, og i 2018 er det Singapore Airlines, som rejsesiden kårer til verdens bedste flyselskab. Tripadvisors liste er baseret på de mange anmeldelser, som millioner af brug…

4 millioner har fløjet med Norwegian mellem Aalborg og København

Af Kenneth Karskov // Otte gange om dagen flyver Norwegian på indenrigsstrækningen mellem København og Aalborg. Med årene er det blevet til rigtigt mange passagerer, og nu kan flyselskabet meddelele, at de har rundet 4 millioner rejsende på strækningen. ”T…

Icelandair får fabriksnye fly

Af Kenneth Karskov // Bedre plads i kabinen og nye vinduer med bedre udsyn. Sådan præsenterer Icelandair fordelene for passagererne ved deres nye fly, Boeing 737 MAX 8. Det islandske flyselskab har længe været trofast overfor Boeing og har en lang traditio…

  • 1
  • 2
  • 3

SAS køber 50 nye fly

  • Written by:
Af Kenneth Karskov

Flyselskabet SAS har haft det store hævekort fremme og afgivet ordre på 50 nye fly af typen Airbus A320neo. Det første af de nye fly bliver leveret næste år, og over en periode på fire år kommer de resterende fly ind i flåden.

SAS betegner Airbus A320neo som “markedets mest effektive og miljøvenlige kort- og mellemdistancefly”, og selskabet har allerede 17 af disse maskiner i drift. Nu satser SAS helhjertet på denne type med en ordre på yderligere 50 eksemplarer

“Vi har fået en meget positiv respons fra kunderne, siden vi for ca et år siden begyndte at flyve med splinternye Airbus320neo”, siger Rickard Gustafson, koncerndirektør i SAS.

“Ved at bestille 50 nye AirbusA320neo fly får vi tilgang til markedets mest effektive fly og kan yderligere effektivisere vores virksomhed og blive ved med at nedbringe vores klimaudslip”, fortæller han.

Airbus A320neo bruger 15-20% mindre brændstof end de fly som bliver udfaset. Det er gamle Boeing 737 og Airbus 320 fly, der kommer til at måtte vige pladsen for de nye maskiner.

SAS kommer dermed tættere på målet om at forenkle flåden. For seks år siden havde selskabet seks forskellige flytyper på ruterne i Europa, mens selskabet i dag kun har to forskellige typer. Samtidig vil den nye ordre betyde, at alle fly hos SAS er Airbus fly.

Med den nye ordre kommer SAS op på i alt 80 fly af typen Airbus A320neo, når den sidste maskine er leveret i 2023. SAS har tidligere afgivet en ordre på 30 eksemplarer af Airbus A320neo.

Listeprisen for de nye fly er ifølge Airbus 110.6 mio. US dollars (ca. 665 mio. danske kroner) stykket. SAS vil finansierer de nye maskiner gennem finansleaser, sale/lease back samt eget genereret cash flow.

Samtlige nye fly vil blive leveret med WIFI, så det er muligt at gå på nettet undervejs.