Når flyselskaber sponserer fodbold… og det stikker af for dem

Af Kenneth Karskov
I sidste måned kunne Qatar Airways meddele, at de bliver ny sponsor for det italienske fodboldhold AS Roma. Dermed kommer flyselskabets navn på maven af de ikoniske bordeauxrøde trøjer indtil sommeren 2021. AS Roma er et af Italiens største hold og ligger pt. på en tredjeplads i den bedste italienske fodboldrække, Serie A, og nåede til semifinalen i årets Champions League. For Qatar Airways giver sponsoratet fin mening, for selskabet flyver to gange dagligt mellem Doha og Rom, ligesom det også flyver til Milano, Venedig og Pisa. Dertil kommer en ejerandel på 49% af flyselskabet Air Italy, det tidligere Meridiana. Så det mellemøstlige selskab er fuldt engageret i italiensk luftfart, og det bakkes nu op med et fodboldsponsorat. Det giver fint mening! [caption id="attachment_10082" align="alignnone" width="1600"] Qatar Airways er ny sponsor for fodboldklubben AS Roma (foto: Qatar Airways /PR)[/caption] Men så kommer vi til det… hvordan får flyselskaberne noget tilbage for de mange millioner, som bliver investeret i sporten? En ting er billetter til kampene, adgang til lounges på stadion og den slags, men sponsoraterne skal jo udnyttes maksimalt. Ofte går det fint, og er meget smagfuldt eksekveret, men indimellem stikker det af. Det så jeg et eksempel på for nylig, og kom til at tænke på, da jeg læste nyheden om ovenstående sponsorat. Saudia (tidl. Saudi Arabian Airlines) er det nationale flyselskab i Saudi-Arabien, og ligesom Qatar Airways er sponsor for flere fodboldhold, så har Saudia også kastet sig ind i kampen og kastet millioner af sponsorkroner efter den populære sport. Saudierne er således sponsor for den hjemlige fodboldturnering King Cup, og for at tiltrække ekstra opmærksomhed til flyselskabet og dets produkt, så har de fået fremstillet en lille model af et fly, der er påmonteret fire Business Class sæder, som er blevet installeret på stadion. I sig selv er tanken vanvittig, men det bliver bedre. Denne tingest flyver så op og ned ad langsiden… på skinner. Alt ved det her er for meget af det gode. Klik på linket i tweetet herunder – og hold fast!  


Posted

in

by