RSS

BREAKING NEWS

Nu kommer ruten til “Nordens Venedig”…. i Rusland!

Af Kenneth Karskov // Snart bliver det igen muligt at flyve direkte fra København til en af Ruslands smukkeste byer. "Nordens Venedig" rummer over fem millioner indbyggere og har fået sit tilnavn på grund af byens mange kanaler. Det er det russiske flysels…

Ny rute til Singapore

Af Kenneth Karskov // “Vi holder ord og fortsætter med at ekspandere vores netværk af asiatiske destinationer”, siger Rafał Milczarski, øverste direktør i det polske medlem af Star Alliance, LOT Polish Airlines. Med de ord kan han løfte sløret for flyselskabe…

Største vinterprogram i 94 år

Af Kenneth Karskov // Finnair gør klar til det største vinterprogram nogensinde i flyselskabets 94- årige historie. Den store vintersatsning inkluderer 64 planlagte afgange hver uge til sol og varme i Asien, Nord- og Centralamerika, bl.a. 16 ugentlige afgange…

  • 1
  • 2
  • 3

LISTE: Flyselskaber med First Class

Af Kenneth Karskov

Det er langt fra alle flyselskaber, der tilbyder den ultimative luksus på First Class. Kun fire europæiske selskaber tilbyder First Class ombord på deres fly, og bare for at mane enhver tvivl i jorden: Der er kæmpe forskel på Business Class og First Class!

Jeg kan se i statistikken, at der findes en række søgninger på f.eks. “SAS 1. klasse”. Det er efterhånden mange år siden, at SAS afskaffede første klasse, og det ypperste hos det fællesskandinaviske flyselskab er i dag Business Class (Første klasse blev afskaffet hos SAS i 1989).

Forskellen på Business Class og First Class er tydeligt afspejlet i billetprisen. En billet på Business Class koster typisk 20-25.000,- til Asien, mens en billet på First Class ligger i prislejet 50-75.000,- til samme region. Altså 2-3 gange prisen for en Business Class (der i forvejen koster 2-3 gange prisen for en Economy Class billet).

Blandt de typiske fordele på First Class er et stærkt opgraderet serviceniveau i lufthavnen, ekslusive vine og champagner (f.eks. Dom Perignon hos Thai og Krug hos Cathay Pacific), store brede sæder uden sidemand og et helt andet serviceniveau i luften.

Om det kan retfærdiggøre prisforskellen er en helt anden sag. First Class henvender sig typisk til ledere af de allerstørste virksomheder, til de rige og berømte samt eventuelle kongelige, der ikke tager privatflyet.

Nu kan du læse anmeldelser af flyveturen på First Class med flyselskaberne British Airways, Cathay Pacific, Lufthansa og SWISS.

Herunder er en liste med de selskaber, der stadig tilbyder First Class på internationale flyvninger.

First Class hos Singapore Airlines

Europa:
British Airways
Lufthansa
Swiss Air Lines
Air France

Asien
Thai Airways
Singapore Airlines
Malaysia Airlines
Cathay Pacific
Air China
China Southern Airlines
China Eastern Airlines
ANA
Korean Air Lines
Asiana
Japan Airlines

Afrika, Indien og de Arabiske lande
Air India
Jet Airways
Qatar Airways
Oman Air
Emirates
Etihad
Saudi Arabian
El Al
Kuwait Airways
Egyptair

Oceanien:
Qantas
Air Tahiti Nui

Amerika
United Airlines
American Airlines
TAM Linhas Aereas

Vær opmærksom på, at I visse lande og regioner sælger flyselskaberne “Business Class” under navnet “First Class”. Det gælder f.eks. på indenrigsflyvninger i USA og Kina og på flyvningerne mellem landene i Golfen, hvor der blot er Economy Class og First Class, på flyene.

På disser flyvninger vil man ikke opleve den stærkt opgraderede luksus, og derfor tager denne liste udgangspunkt i de selskaber som tilbyder “ægte” First Class.

Air France First Class La Premiere NEWHerover: Første klasse “La Premiere” på Air France (foto: Air France/PR)

Emirates-A380-First-Class-Private-Suite-A
Herover: Emirates First Class suite med minibar og dør, der kan lukkes (foto: Emirates/PR)

SWISS-First-ClassHerover: Hos SWISS er der så megen plads, at to kan spise sammen (foto: SWISS/PR)