I dag åbner Paris Air Show og det bliver som sædvanligt et brag. Når man sidder herhjemme kan man blot følge de mange forskellige overskrifter, som siver fra den franske hovedstad.
Boeings nye 747-8 Intercontinental får Europa-premiere under årets udgave af flyshowet. Søndag landede flyet for første gang i Europa efter en knap 10 timer lang
Boeings nye 747-8I
flytur fra Seattle til Le Bourget lufthavnen udenfor Paris. Flyet skal bringe Boeing tilbage i kapløbet med Airbus 380, og derfor kan amerikanerne nok heller ikke helt undertrykke en vis glæde over konkurrentens ulykke.
Giganternes kamp er aflyst!
En Airbus 380 skulle nemlig have lavet opvisning ved flyshowet, men under landingen blev den ene vinge beskadiget og Airbus må trække A380′eren ud af showet.
Så det bliver Boeing 747-8 Intercontinental som kommer til at stjæle rampelyset i sværvægtsklassen. Selvom 747-8I ligner den jumbojet, som i mange år var luftens største passagerfly, så er det et markant anderledes fly med nye materialer, nyt cockpit (som vil være stort set lig cockpittet i 787 Dreamliner), ny kurvet vinge og naturligvis forbedret passagerkomfort.
Et af aspekterne ved Paris showet er de mange flyordrer, der bliver offentliggjort. Bl.a. har SAS sat sig på 30 styks Airbus 320 NEO (New Engine Option), der skal leveres i perioden 2016-2019, og på samme måde kan Boeing også offentliggøre en ordre på 17 styks 747-8 Intercontinental. Ordrerne er afgivet af to ikke-offentliggjorte kunder og ordren har ifølge Boeings listepriser en værdi af 5,4 milliarder US dollars. Den ene af de to kunder har bestilt 15 fly i passagerversionen, mens den anden kunde har bestilt to.
I forvejen var der blot to ruteselskaber, der havde afgivet en ordre på kæmpeflyet, nemlig Lufthansa (20 styk) og Korean Air (5 styk).
Luftens Konge hed i mange år Boeing 747, men det ændrede sig dramatisk, da Airbus lancerede dobbeltdækkerflyet Airbus 380. Og selvom det er Airbus kæmpen, der stjæler stort set al opmærksomhed, så sker der stadig lidt nyt på 747 fronten.
For det første er Boeing i gang med 747-8 Intercontinental projektet, der skal bringe luftens detroniserede konge tilbage i kapløbet med Airbus 380. Det skal bl.a. ske ved hjælp af nye materiale, nyt cockpit som vil være stort set lig cockpittet i 787 Dreamliner, ny kurvet vinge og naturligvsi forbedret passagerkomfort, baseret på landvindingerne fra udviklingen af Dreamliner’en.
Verdens længste Boeing 747 rute
For det andet er der stadig en række flyselskaber, der er med til at rykke grænserne for 747′eren – eller “jumbo-jetten”.
15 timer og 25 minutter non-stop
Qantas åbnede i dag verdens længste 747 rute. Turen går fra Sydney til Dallas/Fort Worth International Airport, en strækning på over 13.000 km, som tager 15 timer og 25 minutter at flyve non-stop.
Samtidig lukker Qantas den gamle forbindelse til San Fransisco, som faktisk var den første destination i USA for det australske flyselskab.
Dallas/Fort Worth lufthavnen er en oplagt destination for Qantas, der er med i Oneworld alliancen med bl.a. British Airways, Cathay Pacific og American Airlines. Dallas/Fort Worth tog imod 56 millioner passagerer i 2009, og oplandet er det fjerdestørste og hurtigst voksende storbyområde i USA.
59% af passagererne DFW er desuden transfer passagerer, der fortsætter til andre destinationer, og her kommer Oneworld partneren American Airlines behændigt ind i billedet, for American har sin største hub i netop DFW, og opererer i størrelsesordenen 750 flyvninger til 186 destinationer herfra.
I dag siger Japan Airlines endegyldigt farvel til Boeing 747. Dermed er det afslutningen på et spektakulært kapitel der bliver sat punktum, for JAL har gjort brug af jumbojetten igennem fire årtier.
JL 075 fra Honolulu blev sidste internationale Boeing 747 flyvning for Japan Airlines
På et tidspunkt var det japanske flyselskab verdens største operatør af Boeing 747. Den første af i alt 112 Boeing 747, som JAL har ejet, var en 747-100, der blev leveret i 1970. Japan Airlines har siden haft både -100, -200, -300 i flåden og i 1990 fik selskabet den første 747-400 (som kun kræver et flight crew på to mand, mod tre i de tidligere varianter af jumboen).
Japan Airlines har været tvunget til at skåre ind til benet og i den forbindelse er flåden sat på skrump. Selskabet vil fremover bruge de mindre Boeing fly 767, 777 og snart også 787 Dreamliner, samt regional jets som Embraer 170.
Japan Airlines har ikke kun brugt jumboen på de lange internationale flyvninger til bl.a. Europa og Nordamerika, men også på japanske indenrigsflyvninger. Den sidste Boeing 747 landing landede da også fra Okinawa kl. 13:07 lokal tid i Tokyo.
De japanske indenrigsudgaver af flyet var en tætpakket affære. Japan Airlines fik leveret en 747-400D i oktober 1991 til indenrigsbrug med 568 sæder, og dette er således mere end noget flyselskab indtil videre har klemt ind i en Airbus 380.
Dog stadig et par sæder færre end Star Tours flyselskab TUIfly Nordic har proppet ind i deres Boeing 747. Stig Ellings såkaldte “yoga-flyver” havde hele 582 sæder.
Jeg går stadig og grubler lidt over, hvad jeg egentlig skal mene om Airbus 380. Imponerende, bestemt, men ikke ligefrem elegant. Eller majestætisk. Eller køn.
Måske nærmere lidt vulgær med sin enorme krop og store næseparti.
Måske er det bare tilvænning. Og sådan et billede som det her er måske noget, der kan ændre lidt på indtrykket. For selvom jeg stadig er mere vild med linjerne på en Boeing 747 end en Airbus 380, så ser luftens konge dog godt ud i det her selskab.
Mega-flyet var et smut i Egypten for at blive vist frem, og for at slå fast, at Cairo lufthavn er i stand til at håndtere det store fly. Samtidig benyttede de lejligheden til lidt show-off ved at lade 380′eren flyve hen over pyramiderne for første gang.
Den store fugl ser dog ikke ud til at blive fast gæst i Cairo foreløbig. Skal det ske, skal det være et af de store selskaber som ser et potentiale i ruten, og vil indsætte den på ruten til Cairo. Der er i hvert fald ingen egyptiske selskaber på listen over aftagere af A380.
Det er svært at sælge luksus i luften. I finanskrise-tider er der ikke mange firmaer, der siger god for en flybillet til 65-70.ooo for turen fra London til Sydney og tilbage igen. Så næsten halvdelen af stolene forrest i flyet står tomme, melder det australske flyselskab, og derfor tager de nu konsekvensen og fjerner First Class på mange ruter.
Den gode gamle jumbo-jet, Boeing 747′eren, vil helt få fjernet de dyre sæder, så fremover bliver det kun på super-jumboen, Airbus 380, at der vil være First Class. Og det endda ikke engang på alle 380′ere, for de nye maskiner vil bliver leveret uden First. Qantas har 12 Airbus 380 med fire klasser – First, Business, Premium Economy og Economy – mens de kommende otte Airbus 380 vil blive leveret i en tre-klasse-konfiguration med Business, Premium Economy og Economy.
Når disse ændringer er trådt i kraft bliver det kun ruterne Sydney/Melbourne til London (via Singapore) og Los Angeles, som vil have den ultimative luksusklasse ombord.
Til gengæld vil 747′erne få helt ny kabine. Med introduktionen af Airbus 380 i Qantas flåde, opfandt flyselskabet nye stole til alle klasser. Disse stole bliver nu også sat ind i Boeing 747′erne. Heri ligger også forklaringen på en del af Qantas problem, nemlig at Business Class produktet efterhånden er blevet så godt – med bl.a. stole der kan lægges helt fladt ned – så behovet for First Class er forsvundet.
Forskellen mellem Business Class og First Class er ikke længere stort, men det er prisforskellen. 30-35.000,- kr. ekstra er merprisen for at side på First fremfor Business, og så meget synes de færreste virksomheder at lidt bedre mad, mere personlig service og ekstra plads er værd.