SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
Hvornår kommer Dreamliner’en i luften?
sep 28th, 2011 by Kenneth Karskov

ANA har modtaget det første eksemplar af Boeing 787 Dreamliner og om mindre end en måned træder de første passagerer ombord. Herunder kan du se skemaet over de første flyvninger med det nye fly.

26-27. oktober 2011: Charterflyvning fra Tokyos Narita lufthavn til Hong Kong28-29. oktober 2011: Charterflyvninger fra og til Narita
1. november 2011: Første regulære indenrigsflyvning fra Tokyos Haneda lufthavn till Okayama og samme dag begynder Haneda-Hiroshima.
December 2011
: Første regulære internationale flyvning går fra Haneda til Beijing.
January 2012
: Første langdistanceflyvning med Dreamliner’en går far Haneda til Frankfurt.

Læs mere her: ANA announces first routes for Boeing 787 Dreamliner

ENDELIG: Første Dreamliner leveret
sep 27th, 2011 by Kenneth Karskov

Så skete det endelig. Efter knap fire års forsinkelse får det japanske flyselskab ANA endelig leveret deres første Dreamliner.

Levering af et fly er en festdag for både flyselskab og flyfabrik. Typisk indebærer det en række obligatoriske inspektioner af flyet, overførsel af betalingen og så en god frokost. I forbindelse med leveringen af den første Dreamliner skulle der naturligvis også afholdes en større ceremoni, for Boeing har haft voldsomme problemer med at få flyet færdig.

Boeing 787 Dreamliner i ANA bemaling

Tidsplanen er overskredet med flere år og leveringsdatoen har været udskudt et hav af gange, så da det endelig lykkedes skulle den ikke have for lidt. Vil du se billeder fra ceremonien – der på bedste amerikanske vis er fyldt med patos – så klik her for at se video.

Nu skal flyet i rutedrift og de første almindelige passagerer ombord. Det bliver spændende at læse de første rapporter fra det nye fly, som ifølge Boeing vil gøre det til en langt behageligere oplevelse at flyve langt. Blandt andet skulle det være slut med at tørre ud i de højere luftlag, da luftfugtigheden bliver langt højere ombord på det nye fly.

ANA – All Nippon Airways – er såkaldt “launch customer” for Boeings 787 Dreamliner. Det japanske flyselskab vil bruge flyet på både de lange flyvninger til bl.a. Europa, men også på de lidt kortere ture indenfor Asien. Første europæiske flyselskab til at byde passagererne velkommen ombord på Boeings nye fly er det  polske flyselskab LOT Polish Airlines, ligesom lavprisselskabet Norwegian også har bestilt Dreamliner fly til deres long-haul lavprissatsning.

For at få et indtryk af hvordan flyet ser ud invendigt, så kig evt. på denne artikel: Fremtidens fly: Kig indenfor i Boeings nye Dreamliner

Alligevel lader det dog ikke til at alt ved Dreamliner programmet nu kører på skinner. Rygterne taler om, at flyselskaber stadig oplever at Boeing udskyder leveringsdatoer, så flyselskaberne stadig ikke kan være sikre på hvornår de modtager deres fly.

Så nok fejrer Boeing i disse dage leveringen af den første Dreamliner til ANA, men der ligger fortsat et kæmpe arbejde foran dem. Succesen er ikke hjemme endnu…

Norwegian bestiller Boeing 787 Dreamliner
nov 8th, 2010 by Kenneth Karskov

Norwegian vælgere Boeing 787 Dreamliner

Norwegian bestiller Boeing 787 Dreamliner

Rygterne har længe svirret om langruter hos Norwegian, og flyselskabet har da også flittigt pustet til ilden og kommenteret på rygterne. I dag kommer så første håndgribelig bevis på, at der rent faktisk er ved at ske noget, for Norwegian underskriver i dag en aftale om leasing af to styk Boeing 787 Dreamliner fra ILFC.

Nordmændene skriver i en pressemeddelelse, at de kigger på yderligere 4-6 fly af samme type. Altså i alt seks til otte langdistancemaskiner, hvilket er ganske ambitiøst. Til sammenligning har SAS 11 langdistancefly (7 Airbus 340-300 og 4 Airbus 330-300).

De to første fly skal efter sigende blive leveret i foråret 2012. Dette vil jeg dog tage med et gran salt, for en lang række selskaber står til at få leveret fly af denne type før Norwegian får deres maskiner, og da den første Dreamliner ikke er leveret endnu, så kan der snildt gå mere end halvandet år før de får deres maskiner.

Første kunde til Boeing 787 Dreamliner er det japanske Star Alliance medlem ANA, mens første europæiske flyselskab, der kan præsentere det nye fly er det polske Star Alliance medlem LOT Polish Airlines.

For et kig indenfor i Boeing 787 Dreamliner, så tjek denne video:

Dreamlineren forsinket… igen!
aug 30th, 2010 by Kenneth Karskov

Boeings længe ventede 787 bliver endnu engang forsinket. En kort udtalelse fra Boeing fortæller, at de første fly ikke vil blive leveret før første kvartal af 2011. Første destination til det nye fly er offentliggjort, første bud på interiøret er offentliggjort og første selskab til at flyve det nye fly er offentliggjort. Nu mangler vi bare at få maskinerne K64998ud af fabrikkerne og passagererne ombord.

De mange forsinkelser byder dog efterhånden på store problemer for de mange selskaber, der har bestilt eksemplarer af Dreamlineren. Flere af disse sider tilbage med gamle 767′ere, der trænger til at blive skiftet ud, men som de krampagtigt holder fast i, indtil de nye fly kommer (det gælder f.eks. LOT og Air Seychelles). Og jo mere forsinket Boeing bliver, jo længere tid bliver de gamle fly i luften. Så for alle parters skyld, så lad os krydse fingre for, at Boeing denne gang kan holde hvad de lover.

Så kom Boeing 787 Dreamliner i luften
dec 15th, 2009 by Kenneth Karskov

Så skete det! Efter flere års forsinkelse er Boeings nye fly kommet i luften – endda som spået inden jul (læs evt. Boeing 787 Dreamliner i luften inden nytår).

De første fly skulle have leveret for halvandet år siden til de første kunder, men forskellige problemer har forsinket projektet. Senest blev der i sommer opdaget problemer omkring vingen – der hvor vingen sidder fast på flyets krop – hvilket igen udskød den første flyvetur, som så endelig blev gennemført i dag.

Hvornår japanske All Nippon Airways (ANA) – der er launch customer på 787 Dreamliner – får første fly leveret er dog stadig uklart.

Boeing 787 Dreamliner i luften inden nytår
dec 8th, 2009 by Kenneth Karskov

Den er forsinket i mere end to år, men nu skulle den snart komme i luften. Flyet der er tale om, er Boeings længe ventede 787 Dreamliner.

Datoen for den første flyvning med den nye fly rykker tilsyneladende nærmere. Seattle Times meddeler, at Boeing nu satser på at få det første fly i luften inden jul, og det andet fly allerede 10 dage senere. Der skulle således være to testmaskiner i luften inden nytår!

Oprindelig skulle den første testflyvning have fundet sted i september 2007. Nu krydser de fingre for at flyet kommer i luften inden jul. Der er bestilt i alt 840 Boeing 787 Dreamliner og første kunde bliver det japanske flyselskab ANA – All Nippon Airways. Første europæiske flyselskab til at flyve med det nye fly bliver LOT Polish Airlines.

»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© Al tekst i denne blog er ophavsretligt beskyttet - kontakt Kenneth Karskov